Jeg er så træt af at blive berøvet

Kan I huske at jeg i sommers modtog en top pakke? En pakke der skulle have indeholdt nogle vinterstøvler? Nu er det fandme sket igen. Denne gang er det ikke sko, men det er et tørklæde der er forsvundet. Og igen er det blevet SKÅRET op, så det er tydeligt at se at det er en der har vidst hvad vedkommende gjorde. Og det er kun Post Danmark der har haft adgang til det inden det ankom på min adresse. Så der er stadig tyveknægte ansat i det forpulede firma. Det pisser mig af at man ikke kan vælge hvem der skal bringe pakker og breve ud, da Post Danmark håndterer stort set alt. Og det er sku skræmmende at ens egen post ikke engang er i sikre hænder hos dem. Forpulede tyveknægte!

Så humøret er, som I nok kan regne ud, ikke ligefrem det bedste. Jeg er gal og irriteret og især når de ikke gør andet end at "holde øje med situationen". Det fanger de sku ikke tyven ved og det giver mig jo ikke min varer tilbage eller erstatning for den. Jeg mistede det absolutte sidste respekt for det firma i dag. Jeg har fået nok!
Har forsøgt at kontakte sælger, men tror ikke jeg får en ny varer. Og det irriterer mig.

Så jeg får ikke læst i dag, selvom jeg havde set frem til at hygge med en ny bog. I stedet har jeg set lidt serieafsnit, surmulet lidt og overvejer nu at skrive de 3 planlagte indlæg, jeg har tænkt mig at skrive til det site hvor jeg er gæsteblogger for. Og så vil jeg ellers bare have lov til at være vred.

Translate posts in the bottom of my site

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)