Væk hjemmefra det meste af Weekenden

Det meste af dagen i går blev tilbragt sammen med forældrene og min søster og hendes kæreste. Og i dag er det ligesådan. Jeg er dog lige kort hjemme for at ordne lidt ting. Vi var forbi lidt forskellige loppemarkeder tidligere og en enkelt genbrugsstation, men der var ikke rigtig noget der tiltalte mig. Fandt 2 bøger, men det er sådan set også det. Elsker at besøge sådanne steder og rode i det gamle skrammel der ligger rundt omkring. Man kan jo være heldig at finde nogle lækre ting en gang imellem. Jeg har selv et par ting jeg altid er på udkig efter, men har endnu ikke været heldig at finde dem. Så jagten fortsætter. :D

Sidder lidt og overvejer om man skulle tage sig en hurtig morfar, men om en lille time skal jeg afsted igen, så tør ikke rigtig ligge mig til at sove. Jeg er simpelthen så træt for tiden. Det er som sådan ikke fordi jeg lider af søvnløshed, men der er bare konstant fest i opgangen - ja selv i hverdagene - så ens nattesøvn bliver bare totalt ødelagt, og det kan virkelig mærkes på længere sigt. Så det er begyndt at gå mig på nerverne. Så jeg har følehornene ude efter noget andet. Også selvom jeg ikke har råd til at flytte, men.... man bliver altså desperat til sidst. Og en GiZ med aggression og uden for meget søvn er en farlig bombe. Og nu er der ved at flytte en ind ved siden af mig, så der er også den klassiske flyttelarm derinde fra. Argh! Så jeg er lidt glad for at jeg ikke skal være ret meget hjemme i denne weekend. For jeg kan simpelthen ikke klare det.

Nå... Men jeg vil læne mig lidt tilbage og se om ikke jeg kan slappe en smule af inden jeg tager afsted igen. Håber I andre derude har en fantastisk weekend til trods for det elendige vejr. :)


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar