Min tur til Odense og den følgende morgen

Ville have skrevet om min dag i går i går aftes, men mit humør blev virkelig ødelagt, så jeg skred i seng i stedet godt vred på det hele. Så derfor kommer det først nu her i dag.

Turen gik jo til Odense i går, da jeg skulle på sygehuset for at få tjekket op på min psoriasis. Jeg har jo været ret meget utilfreds med, at jeg endnu ikke kan se nogen fremskridt med medicinen, og de måtte jo så også erkende derinde, at den dosis jeg tager nu ikke er nok. Så jeg fik en ny recept på mere og så er jeg blevet sat op i dosisen. Så det bliver lidt spændende at se om det denne gang går lidt fremad, eller om jeg skal sættes op på max eller over til et helt andet præparat. Det må tiden vise. Men jeg blev sku lidt vred da jeg var nede på apoteket i dag for at hente medicinen, for jeg var tvunget til at købe 3 pakker hvilket ødelagde mit madbudget totalt. Så jeg skal have regnet lidt på budgetkontoen og se om jeg kan hente pengene der, for det blev en urimelig dyr tur på apoteket. MEN! Så er der også til en del måneder nu. Så håber bare ikke at jeg har fået købt mere end jeg kommer til at bruge hvis de ændrer min medicin på et tidspunkt. For så bliver jeg fandme gal. Og så skal der tages blodprøver hver uge igen. Og det bliver ikke nemt at få en tid hos lægen. Men må bare snakke med dem, når nu jeg skal derned kl. bræk på torsdag.

Nå... Men efter turen på sygehuset mødtes jeg med Jeanette og så gik turen ellers ind til Odense centrum. :) Vi skulle hygge og ose lidt i de forskellige butikker. Havde nogle ting jeg skulle kigge efter, og fandt da også det meste. Dog ville jeg ønske at jeg havde vidst at turen på apoteket i dag ville blive så dyr, for så havde jeg nok ikke valgt at tage på Jensen's og købt de ting jeg gjorde. Men man kan jo ikke rigtig gøre noget når det er sket. Og jeg havde en skide hyggelig dag. Vejret var virkelig lækkert og humøret var højt. Det blev en dyr dag og turen går til Svendborg i næste uge, så det er ikke ligefrem en heldig måned hvad økonomien angår. Men må se om ikke jeg kan trylle lidt og få det hele til at gå alligevel.

Og så blev dagen som sagt ødelagt da jeg kom hjem. Det har betydet at jeg har måtte rende byen tyndt i dag for at finde en printer der virkede og jeg kunne få lov til at printe fra, og hvad glemmer man så at købe på vej hjem? Et fucking frimærke så man kan få lortet sendt afsted. Det er bare IKKE min dag i dag! Så håber der er penge nok på min "konto" på mobilen så jeg kan købe det igennem den i stedet.

Jeg er sur, stresset og ked af det, så jeg vil låse min dør, pakke mig væk i sofaen og bare være træt af det hele i dag. Jeg vil læse lidt i min bog - selvom jeg skulle have været igang med en anden i dag, men har ikke modtaget den endnu - lave mig den kop varme kakao, som jeg ikke fik i går, lave noget lækkert jeg kan tykke i og så bare forsvinde fra omverdenen. Har brug for ikke at tænke på alt det lort der sker omkring mig lige pt. Og prøve ikke at tænke på hvor irriteret og vred jeg er på de forskellige personer der efter 2-3 uger endnu ikke har svaret på de efterhånden mange mails jeg har sendt til dem. Det er sku ikke en glad kunde de har i mig lige pt.

Nå... ikke mere brok. Håber vejret kan gøre mit humør lidt bedre senere og jeg kan få lidt fred til lige at komme ovenpå igen. Hyg jer alle sammen. Håber I får en bedre start på weekenden.


Translate posts in the bottom of my blog

4 kommentarer:

  1. Halløj Gizmo. Øv hvor træls, håber den medicin virker!! Du må gerne låne af mig til dit madbuget ? Selvom jeg kun kender dig via din blog, så vil jeg gerne hjælpe :-) vh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Vil helst ikke låne penge, da jeg ikke ved hvordan jeg så skulle få råd til at betale tilbage. /:

      Slet
  2. Lige ang frimærke, så har post danmark en app, så du kan købe 'elektronisk' frimærke - altså hvor du bare skriver en kode på kuverten :) koster det samme og det trækkes på din mobilregning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I know. Men vidste ikke om jeg havde nok på kontoen på mobilen til at kunne gøre det, og det var også lige ved at der ikke var det. :)

      Slet