Mit navn er Anne-Mette Højbjerg og jeg er en #MakeupJunkie

... og det har jeg været siden jeg var meget ung. Jeg fik smag for makeup i en meget tidlig alder, og det skyldes at jeg var med min mor til makeup-aftner (små møder som minder om tupperware-parties), og der fik jeg min første mascara og bronzer. Dét var startskuddet til min kærlighed til makeup. Og den er kun vokset siden - sammen med min samling.

Jeg har så sent som i dag være henne og rydde godt ud i det jeg har liggende. Jeg gjorde det også for noget tid siden, men der tog jeg kun lige toppen af det. I dag blev resten af det som jeg aldrig bruger smidt ud. Jeg har stadig en del tilbage, men det er noget jeg bruger regelmæssigt, så det beholder jeg. Der er selvfølgelig også noget af det, som jeg ikke bruger så tit, som jeg har beholdt. Det er noget af det som jeg bruger til specielle looks, så det skiller jeg mig selvfølgelig ikke af med. Men der er blevet ryddet rigtig godt ud i det nu.

Oprydningen gjorde så også, at jeg fandt noget af det som jeg før har brugt meget, men som egentlig bare har ligget gemt væk. Dét vil jeg tage frem en gang imellem og lege med, for det var noget jeg var ret glad for før i tiden. Så det skal der hygges lidt mere med fremover. Det betyder så også at der kommer lidt mere farverige looks og mere glitter på banen. Det håber jeg at I vil se frem til. Jeg glæder mig i hvert fald. Håber bare at mine vipper snart bliver pæne igen. Efter en meget lang periode hvor jeg ikke har brugt makeup ret ofte, kan jeg se at mine vipper er knækket mere og mere. Hvilket lyder mærkeligt, for man skulle jo tro at de netop gjorde det ved ofte brug af mascara, men i min situation er det lige omvendt. Det er nok fordi jeg gnider mig mere i øjnene når jeg ikke bruger makeup, såå... Tror bare jeg skal bruge det noget oftere fremover. Hader at have så fucked-up vipper. Så forhåbentlig betyder det, at I vil få flere looks herinde. Har der jo ikke været mange af. Så vil se om ikke jeg kan komme lidt igang igen. :D


Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar