Forberedelser til Weekenden

Så sidder man her igen. :) Foran computeren... eller har egentlig været ved computeren hele dagen, da jeg har lavet lidt arbejde her på bloggen til de næste par dage, men har langt fra lavet alt det jeg gerne ville, men forhåbentlig får jeg lidt tid i morgen også, så mon ikke det går? ;)

Har gjort mig det behageligt her i sofaen med en masse puder, min nye chill-mat under computeren som er placeret på skødet, et glas kold cola, lidt snacks og så er TV'et zappet over til DR hvor der i aften er 2. Semifinale af Melodi Grand Prix. Sidder I også og ser det? Eller er det ikke noget I gider nu hvor vi røg ud i tirsdags? Ja jeg må ærligt indrømme at jeg ikke synes vores sang var stærk nok overhovedet, så jeg synes kun det er okay de ikke gik videre. Selvfølgelig er det da en skam at vi ikke kommer til at være i finalen, men... så må vi jo bare prøve at have en god (og her mener jeg god og ikke elendig som vores sang i år) sang med næste år.

Men det har faktisk været en stille og rolig dag i dag. Brugte et par timer på at lave et look til bloggen - som I nok har set - så har jeg blogget lidt, og ellers fået ordnet lidt praktisk. Fik også lige hurtigt handlet ind til i aften og klippet kløer og pelset katten nede ved viceværten's mor. Det tager gerne en lille time da de snakker helt vildt. :P Så det er lidt svært at komme dernede fra igen, men det er nu egentlig meget hyggeligt når man har tid til det.

Derudover så er jeg ved at forberede mig på ikke at skulle være så meget hjemme i weekenden. Ser meget frem til hygge sammen med min søster og hendes kæreste. Vi håber vejret bliver godt, så vi kan komme ud og nyde vores forældres have nu hvor vi har huset for os selv. :D
Translate posts in the sidemenu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar