Spørgsmål til Bloggeren #5

Jeg har fundet en masse spørgsmål fra forskellige steder på nettet, som jeg deler op i en hel del indlæg og besvarer. Nogle af tingene har jeg aldrig svaret på før og andre af dem er ret oplagte, men vælger at svare på dem alligevel. Dette er en sjov måde at lære mig at kende på, og tænkte at det kunne være sjovt for mine nye besøgende at læse - og egentlig også jer faste læsere. Så hold øje med disse indlæg her på bloggen. :D

Kommer du fra et velhavende familietræ?
Nej det kan jeg ikke påstå. Kommer fra en familie der altid har levet lidt som på en sten. Vi har skulle vende hver en øre før vi brugte den. Så jeg kan ikke sige at jeg har kunne bruge penge som jeg havde lyst til, og det kan jeg stadig ikke den dag i dag. Derfor går jeg også meget op i at alt skal være så billigt som muligt og jeg går efter tilbud.

Har du kørekort?
Nej. Jeg har ikke turde at tage det og har på ingen måder haft råd. Så det har jeg ikke og jeg har heller ikke planer om det. Tror heller ikke jeg ville hvis jeg fik pengene til det. Det er sku for dyrt at have bil og køre i den.

Hvilken farve har dine øjne?
De er blå med en gullig/orange ring om pupillen. De kan virke grønne på afstand eller i gråt vejr, men de er meget blå. Det er den ring om pupillen der kan "ændre" lidt på hvordan farven ser ud.

Hvilken dag falder din næste fødselsdag på?
Min fødselsdag i 2016 falder på en onsdag. :) Det er længe siden den har været faldet på en fredag eller i weekenden, men hold da op hvor ser jeg frem til det når det sker.

Foretrækker du at shoppe online eller i en fysisk butik?
I en fysisk butik. Jeg kan godt lidt at jeg kan røre og teste tingene inden jeg køber dem. Dog er det oftest mange gange dyrere i en fysisk butik, så det ender gerne med at det bliver online jeg handler. Men har jeg muligheden for at tjekke tingene ud IRL først, så gør det mig ikke noget at købe det online bagefter.

Er du mest til solopgang eller solnedgang?
Solnedgang. Der er bare et eller andet magisk over den tid hvor solen går ned. Og tiden efter en solnedgang er også bare virkelig fantastisk. Det er især her om sommeren at jeg får de følelser.

Hvornår har du det bedst – sammen med andre eller alene?
Alene. Jeg har aldrig haft social angst, men jeg har en eller anden trykkende følelse i brystkassen hvis jeg skal være sammen med folk alt for længe af gangen. Som om jeg ikke kan få luft. Det er nok en social angst, men det er ikke en jeg ville sætte navn på da jeg ikke mener det er slemt nok til det. Men jeg har det virkelig bedst alene. Ikke at jeg ikke kan lide at være sammen med andre, for det kan da til tider være super rart, men jeg har brug for at forberede mig til den slags, så jeg ser gerne at der går flere dage imellem så jeg ligesom man blive mentalt klar til den kamp hjerne og krop skal igennem. Og så nyder jeg bare generelt at kunne gøre lige præcis som JEG har lyst til uden at skulle tage hensyn til andre.

Hvad er sværest – at elske eller at hade nogen?
Jeg synes klart det er sværest at elske nogen. Hade er sku nemt nok, men det at elske er virkelig svært for mig. Ved ikke om det er fordi jeg ikke har følt mig sådan rigtig elsket før, men... tja det er sku nok lidt derfor. Så det bliver nok først nemmere for mig den dag jeg for alvor får lov til at opleve det.

Betyder alder noget for dig?
Jeg ville lyve hvis jeg påstod at den ikke gjorde. Jeg har bare oplevet alt for mange gnidninger med fyre der var yngre, på alder med mig eller kun et par år ældre. Så jeg - når det kommer til fyre - går efter dem der er 6+ år mere end mig selv. :) Kommer det til venner og veninder har alderen ikke det store at sige så længe de ikke er totalt way off når det kommer til personligheder jeg fungerer sammen med.

Har du nogen hobbyer?
Jeg har nok alt for mange. :P Jeg elsker at tegne og male. Elsker at indrette og lave kreative ting - bla. DIY's. Smykker er også noget jeg nyder at lave. At begrave sig i bøger ... åhhh jeg elsker det! Og så er det med at tage billeder, lege med makeup og helt klart at blogge. Jeg ville for alt i verden ikke kunne undvære det. Det er så stor en del af mig, så det ville jeg være tosset over at skulle miste og INGEN skulle bede mig om at droppe det uden at få amputeret et eller andet hos dem som svar. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)