Throwback Thursday - Min Konfirmation

Tænkte at jeg her på bloggen vil kigge lidt tilbage på forskellige situationer og oplevelser i mit liv, så derfor vil I hver Torsdag fra nu af og et godt stykke tid frem få nogle indlæg som dette, hvor jeg viser billeder og fortæller historien bag. :) Og det første jeg vil tage jer med tilbage til er min konfirmation.

Rigtig mange unge mennesker blev konfirmeret her i starten af Maj måned, og det bliver seriøst bare større og større for hvert år, hvilket jeg synes er ved at tage overhånd. Det var meget mere nede ved jorden i 1998 hvor jeg blev konfirmeret. Man var heldig hvis man kunne låne en flot bil at blive kørt i. Kjolerne var meget anstændige og festerne lidt firkantet. Men sådan var det jo dengang. *Haha*

Jeg havde dog selv fået lov til at designe min egen kjole, hvilket var super lækkert. Jeg tegnede den selv, og så fik vi en af mine mors daværende veninder til at sy den, for det kunne jeg ikke selv dengang. Og så var jeg en af de såkaldte buffalo-girls dengang, så mine konfirmationssko var et par hvide buffalo sko. Ja det så skrækkeligt ud nu man kigger tilbage, men dengang var det jo fedt nok. :P Og håret var jeg en smule irriteret over kan jeg huske. De der irriterende proptræk-krøller på hver side af hovedet. Jeg var så træls over at det hele dog ikke bare kunne blive sat op på hovedet af mig. Men næ nej.. Jeg skulle have sådan to irriterende totter til at sidde og dingle.

Festen blev holdt sammen med min fætter, da vi gik i klasse sammen, og vi derved ikke blev nødt til at skulle dele familien op. Så vi samlede det hele til én fest, og så var vi det flere mennesker, da min onkel på daværende tidspunkt var sammen med en af mine veninders mostre. Så hun var også med og det var super hyggeligt da jeg jo kendte den familie ret godt. Så det var en super hyggelig fest og jeg var ret glad for at jeg ikke var den eneste der var i fokus dengang. For selv dengang var jeg lidt ramt af angst og ville helst ikke være midtpunkt for noget.

Og en ting jeg den dag i dag er ret glad for, er at jeg havde min morfar med. Jeg har igen af mine bedsteforældre tilbage længere (det er mange år siden den sidste døde), og min farmor var for syg til at være med til feste, men fik besøgt hende lige inden. Så det er jeg den dag i dag ret glad for.

2 kommentarer:

  1. Hvor var du ellers fin! Man kan altid finde fejl ved ens konfirmationsoutfit :D vil bare lige sige, at din overskrift ikke har helt rigtig. En communion er mere som en nadver eller et fællesskab, hvor man "mødes" med Jesus. På engelsk hedder en konfirmation bare confirmation. Det er bare en lille rettelse :)
    God dag :D
    /Camilla

    SvarSlet
  2. Synes faktisk det er dejligt med lidt tilbage blik, det kunne jeg også godt fristes til at kaste mig ud i engang :D

    Jeg husk fra min konfirmation at jeg bare ville ha mit ur på med sort rem og så havde jeg et par flettede armbånd jeg nægtede at tage af.. Min mor var tosset.. ha ha...

    Knus <3

    SvarSlet