Det bliver bare ved med at blive værre

Hmm... Søndag skal åbenbart bare være den dag hvor alt skal gå gang gang på gang. Radiatorer har det med at gå i stykker om Søndagen. Slangen på ens bruser går i stykker om Søndagen. Det varme vand forsvinder om Søndagen. Der springer et vandrør om Søndagen og er skyld i vandskader i vægge og lofter. Overboen lader kloarkvand stå i flere uger og trænger igennem mine vægge på en Søndag. Argh men for fanden da! Og nu også uden internet stort set hele Søndagen. Jeg er ved at være godt træt af Stofa.

Jeg har haft dette problem i mange år, men inden for det seneste halve år har det næsten været dagligt at internettet forsvinder og de kan stadig ikke finde problemet. Jeg får først en tekniker på besøg igen mandag d. 28 September og jeg er efterhånden begyndt at opgive at få noget internet. Men finder de ikke en løsning næste gang, så vil jeg klage så jeg hænger dem langt ud af halsen til sidst og giver mig kompensation for det halve år her. For det er fandme mange penge at give for noget man ikke har, og det gider jeg fandme ikke finde mig i mere.

Jeg forsøger at blogge fra mobilen, men det betyder også at billederne ikke altid er med og teksten kan fucke helt op... Så jeg har ikke et billede til jer i dag, selvom det er noget jeg bestræber mig for at have i hvert enkelt indlæg, da det er det der fanger øjet. Men... jah... Livet uden internet stinker! Og jeg er stadig syg og ligger med feber, så alt det praktiske hober sig bare mere og mere op. Nu gider jeg ikke mere råddenhed! Gi' mig noget positivt!!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)