En aften hos mine forældre

Hjemme igen efter en tur ned til de gamle hvor jeg var blevet inviteret på flæskesteg. Det er sjældent jeg får det, og får det faktisk kun når de skal have det og inviterer mig. Så det er bare med at sige ja når tilbudet kommer. :P Og vi fik faktisk også snakket lidt om en mulig fremtidig flytning for mig. Jeg havde stedet oppe og vende da jeg flyttede tilbage til byen, men der var ingen ledige lejligheder dengang, men der er måske mulighed for at jeg kan få en i fremtiden. Det er ikke særligt langt fra hvor jeg bor nu. Jeg boede på samme gade da jeg var barn, så det kunne være lidt skægt at komme tilbage, men det er kun måske. For jeg ved ikke om jeg bliver her i byen eller om jeg rykker mod Odense. Men så længe der intet bliver gjort ved lejlighederne her når noget går i stykker osv, så har jeg stærkt overvejet et sted i mellemtiden - altså et sted at bo indtil jeg beslutter mig for hvor jeg vil slå mig ned. Så jeg kan måske se en af dem snart for at se om det ville være noget for mig. Jeg mister godt nok min altan og får en have - hvilket ikke lige er mig, men... der er et værelse mere men så desværre skråvægge. Men nu skal jeg lige se dem inden jeg tager en nærmere beslutning.

Har smidt mig ind i sengen med en kop te, "Smallville" på TV'et og computeren på skødet. Håber at få det bedre i løbet af natten så jeg kan have energi nok til den dumme rengøring i morgen. Ellers må jeg desværre tage en sygedag mere i sengen - tror ikke jeg kan holde det ud, men jeg bliver også bare nødt til at lytte til min krop og ligge alt andet til side for at komme ovenpå igen. Jeg hader det, men... jeg kan ikke gøre ret meget ved det. Desværre.

3 kommentarer:

  1. Forstår godt hvis du er træt af din lejlighed, det er så træls når det ikke bliver holdt ved lige.
    Jeg synes jo selvfølgelig at du skal komme til Odense, men ved godt at det ikke er så let og kræver noget tålmodighed.. Fyns almennyttige boligselskab har rigtig mange lejligheder og er også billige, men der kan være lidt ventetid pt pga de mange flygtninge.. og især på hus til leje som vi venter på, men de har mange billige lejligheder i Odense og omegn.

    Håber snart du får det bedre..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Odense er også stadig i mine planer. Men det er også lidt frygten for at blive alene derinde der gør at jeg er lidt i tvivl. Men... tja... Bliver der råd til flytning skal jeg selvf. til at tænke mere over hvor det skal være.

      Slet
    2. Ja det kan selvfølgelig godt være noget man lige skal tænke over en extra gang og det er nok også lidt grænseoverskridende, men tror du ville elske at bo inde i Odense. <3

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)