Min Nye Aften (nogengange morgen) Rutine med Colosé - Trin 3

Så er det igen blevet tid til at tage min nye aftenrutine op. Der er to produkter tilbage i den pulje som jeg har fået fra Colosé. Alle deres produkter er lavet af naturlige ingredienser. Jeg har gjort det til en fast rutine at bruge dem om aftenen inden jeg hopper i seng - og nogle gange om morgenen, men på dage hvor jeg bruger makeup gør jeg det ikke.

Det tredje produkt jeg i dag vil fremhæve er det tredje step i min rutine jeg bruger hver aften. Nemlig Frugtmælkene.

Som I kan se på billedet, så er der hele 5 af slagsen, og I kan tro jeg blev overrasket over at modtage dem alle. Det er dog ikke alle jeg kan bruge, men derfor har jeg alligevel duftet til dem og prøvet dem på håndryggen for at se hvordan de føles på huden. Dem der så ikke passer til min hudtype kan jeg ikke komme med en helt så dybdegående anmeldelse af, men det får I af dem jeg så har brugt. Først får I her en liste over de forskellige og hvilke hudtyper de fungerer til.

● Fugtmælk med Aloe Vera - Anbefales til ung hud der er disponeret for bumser. Passende for blandet til fed hud.

● Fugtmælk med Avocado - Særlig velegnet til følsom og irriteret hud. Også gavnlig for den tørre og normale hud.

● Fugtmælk med Morgenfrue - Særlig velegnet til tør og følsom hud.

● Fugtmælk med Banan - Særlig velegnet for tør og følsom hud, men er også god til normal hud.

● Fugtmælk med Mandarin - Velegnet for alle hudtyper, anbefales særligt til unge med problemer med uren hud og bumser.

Den fugtmælk jeg bruger i ansigtet er den med Aloe Vera. Den er som sagt velegnet for fedtet hud med problemer med urenheder. Jeg har stadig meget fedtet hud, men føler ikke at det bliver værre ved at bruge den, hvilket er et stort fremskridt, for de gange jeg har brugt cremer i ansigtet er det altid blevet værre. Så det er et skridt i den rigtige retning med denne.
Jeg har også prøvet den med Mandarin, da den også skulle være god til uren hud, og den har også en dejlig duft. Har ikke prøvet den så længe, men den har heller ikke en negativ virkning på min fedtet hud.

En som jeg så skal holde mig helt fra at bruge i ansigtet er den med Banan, men har fundet ud af at den er god i nakken hvor jeg er hårdt ramt af psoriasis og hvor jeg ikke er fedtet i huden. Den holder ikke min psoriasis nede, men den blødgører huden så det ikke er nært så tørt.

Noget jeg elsker ved dem alle sammen er at de ikke har den der tykke og fede konsistens og det betyder også at den trænger langt hurtigere ind i huden og man føles ikke fedtet bagefter. Virkelig lækkert. Jeg er stor fan af følelsen af dem, og jeg må sige at ens hud altså også føles lækker blød bagefter. Noget man godt kunne gå hen og blive lidt afhængig af. :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)