Genåbningen af Cliniques Stand i Magasin Odense

Jeg blev kontaktet af en kvinde ved navn Bea for lidt over en uge siden, og hun spurgte om jeg kunne være interesseret i at deltage i et event i Magasin Odense i går d. 10 September. Clinique havde nemlig lavet en ny stand derinde, og den mente hun at jeg skulle komme og besøge og få en snak med de skønne Clinique-kvinder. Jeg blev lidt overrasket over invitationen, da jeg aldrig rigtig bliver inviteret til sådanne ting ellers, men jeg besluttede mig ret hurtigt for, at det ville jeg da gerne! Så afsted mod Odense det gik. :)

Standen ligger lige indenfor døren når man kommer ind i Magasin og man bliver mødt med en masse smilende ansigter og virkelig søde kvinder. Bea var der også så hende fik jeg lige hilst på og snakket lidt med - super sød må jeg nok sige.
Hun fortalte om de nye features de har, såsom en iPad i standen hvor man kan gå ind og finde ud af hvilken hudtype man er og hvilke produkter man så skal gå efter, samt at hun mener at den service/funktion nok på et eller andet tidspunkt vil være at finde på den danske hjemmeside - men den skulle vist være på den engelske indtil videre. Det er faktisk ret spændende at prøve. Dog tror jeg at i mit tilfælde, der skulle jeg nok have en snak med en af dem personligt, da jeg jo både slås med utrolig fedtet hud og min tørre psoriasis.

På min rundtur i standen opdagede jeg også nogle af de nye produkter. Jeg fik en lille prøve med hjem på det ene, som jeg glæder mig til at prøve. Det er Stay-Matte Hydrator som matterer huden med det samme imens den tilføjer fugt. Den skulle holde fedtstoffet i huden nede i op til 8 timer, så det ser jeg virkelig frem til. *Hehe* Og så kommer der i Oktober nogle nye liplinere i deres sortiment. Dem glæder jeg mig virkelig til at se.
OG! Så har de en Clinique Sonic Cleansing Brush som jeg virkelig godt kunne tænke mig!

Derudover så fik vi også en lille goodiebag med lidt lækkerier. Man fik nogle prøver med på de produkter der skulle passe til ens hudtype, en flaskevand og chokolade og så fik kan også en Scrub Creme - jeg ELSKER jo scrubs - en mascara, begge i rejsestørrelse og en Lip Balm Chubby Stick i farven 07 Super Strawberry. Slet ikke dårligt! :D

Så jeg synes helt sikkert at I skulle tage og besøge den nye Clinique stand i Magasin Odense, og er I mere til det med at shoppe online, så husk at tjekke op på om der er en Magasin rabatkode, for hvem elsker ikke at kunne spare lidt penge på deres shopping? ;) Ja jeg synes personligt at det er lækkert, for så er der bare plads til lidt mere i kurven.
Sidst men ikke mindst, så kan I se en lille stemningsvlog fra min tur til Odense og besøget i standen ved at klikke her.

Tak til Bea for invitationen. Tak til Clinique og de skønne kvinder der arbejder der for en varm velkomst og behandling. Og tak til Jeanette for en super hyggelige dag sammen i Odense og Peder for at gøre det muligt for mig at kunne komme derind. :D



Ingen kommentarer:

Send en kommentar