Nyt køb - Fake MAC Læbestifter fra eBay

Jeg har efterhånden set rigtig mange omtale disse fake MAC læbestifter fra eBay og jeg blev altså nysgerrig. Rigtig mange kom med positive ord om dem og synes de er ret gode til prisen - som virkelig ikke er ret høj - og så er der selvfølgelig også nogle stykker der er skeptiske fordi det netop kommer dernede fra. Men jeg har endnu ikke haft problemer med noget af det jeg har købt fra de lande, så jeg tænkte at jeg da ville teste disse også.

Der var et par farver jeg virkelig så frem til at prøve og det gjorde så også at jeg blev pænt skuffet da jeg åbnede for den jeg havde set mest frem til og opdagede at den er totalt smadret. Den er knækket flere steder og spidsen var blevet mast totalt op i låget. Så den er desværre ubrugelig men farven er bare så fantastisk! Jeg er virkelig skuffet og har også skrevet til sælger at jeg virkelig ikke synes det er iorden. Håber fandme de sender en ny. Ellers må de få en negativ bedømmelse fra mig.
Derudover så var der endnu en der var blevet mast op i låget og derfor knækket, men den kan sættes ned i hullet igen. Ved dog ikke om det løser problemet. To andre er knækket på samme måde som min favorit og kan desværre ikke reddes. Så der er 4 der er ødelagt - 3 af dem kan ikke reddes, og deriblandt er der 2 af de farver jeg havde set frem til. Så jeg er ikke en glad kunde lige hvad dette angår.

Mht. kvaliteten så kan man ikke forvente ret meget til de 65 kr man giver for disse 12 stk. Der er dog nogle af dem hvor farven og pigmenteringen er rigtig fin, men der er så sandelig også en del af dem som er meget tynde og ringe i pigmenteringen, men det kan en lipliner gøre meget ved. :) Så alt i alt er det faktisk nogle okay læbestifter til prisen - hvis man da ikke er så uheldig at modtage så mange smadrede som jeg desværre har gjort.


(De kan findes her)

2 kommentarer: