Gør Sætningen Færdig TAG #16

Det er utroligt længe siden at jeg har haft en "Gør sætningen færdig"-tag, og nu hvor jeg har en totalt uinspirerende dag, tænkte jeg at det var passende at lave den. Der er heller ikke sket det vilde de sidste par dage, så det er begrænset hvad jeg har at vise og fortælle. Forhåbentlig bliver det bedre i det nye år.

Vejret har været virkelig trist det sidste lange stykke tid. Ikke nok med at det blæser og regner helt vildt, så har det bare været gråt, mørkt og kedeligt. Ville ønske vi i det mindste ville få lidt frost og blå himmel. Det ville måske gøre humøret en smule bedre.

Jeg er for tiden utrolig emotionel. Jeg har mange dage hvor jeg lukker mig selv inde bag en låst dør i lejligheden, gemmer mig under et tæppe og bare... forsvinder. Jeg prøver at se en masse film, serier, læse en masse osv, men der skal bare så lidt til før jeg bryder sammen. Tuder over de mest latterlige ting - og ofte også over ingenting. Normalt er det pga. triste, lykkelige og lignende ting der får mig til at fælde en tåre, men på det sidste kommer det ud af ingenting. Behøver ikke engang at have tænkt på noget før det kommer. Det gør selvfølgelig ikke så meget når jeg er herhjemme, men det er knapt så fedt når det sker midt i køen i supermarkedet eller imellem reolerne med varer og der er kunder omkring en. Dét er fandme pinligt! Håber virkelig at behandlingerne nede hos psykiateren i det nye år vil finde frem til årsagen. Er ved at være træt af det.

Jeg læser ikke rigtig i nogen bøger lige i øjeblikket. Er lige blevet færdig med "Calling Mrs. Christmas" af Carole Matthews og regner med at den næste bog bliver "Min Mormor hilser og siger Undskyld" af Fredrik Backman. Har virkelig set frem til at læse den, så den ligger klar til når jeg føler jeg er klar.
Der er et par andre bøger jeg egentlig også vil have læst, men tror jeg vil genoptage en af mine lange serier. En jeg aldrig fik læst færdig. "The Vampire Diaries". Nåede vist ikke engang halvvejs inden jeg gik kold i dem, men denne gang skal det altså lykkes mig. Så jeg starter forfra. Der er en del bøger, men i år fik jeg jo læst 36, så det burde ikke være noget problem med den serie. :D Så jeg skubber de andre bag i køen og giver den en ny chance.

Jeg har endelig fået handlet det sidste ind til Nytåret. Var lige nede og købe de sidste små ting i dag. manglede noget brød til de næste par morgner og så havde jeg brug for lidt snacks til i morgen. Det blev til lidt chips. Eller lidt det måske underdrevet. Jeg endte nemlig med at få hele 3 poser med hjem, da jeg kunne få dem endnu billigere end jeg først havde handlet ind. Så fik udleveret en pose mere og fik penge tilbage. Dét synes jeg var en virkelig god byttehandel. Så nu er jeg 100% klar. Skal nok blive en hyggelig aften.

Det irriterer mig at jeg har så svært ved at holde koncentrationen for tiden. Det er en udfordring at læse bøger, tegne, se serier/film og holde en almindelig samtale med folk kørende. Det sker i perioder, men her de sidste par uger har det været slemt. Virkelig irriterende!

Jeg har kunne blive helt varm indeni når Cosmo kommer og vil putte og nusses. Han har været utroligt mor-syg i Jule-perioden og det har faktisk været super hyggeligt. Han er virkelig skøn og er så glad for at han er begyndt at ligne sig selv igen. Det har været nogle meget hårde år efter hans skrækkelige oplevelse med en grim mandsperson. Det ødelagde hans personlighed og han blev så sky. Men han bliver mere og mere sig selv som tiden går. Elsker den lille pelsklump.

Mit køleskab er for tiden fyldt med lækkerier til i morgen. :D To flasker Asti, øl, cola, salat, og kød. Resten er i fryseren og er klar til at blive smidt i ovnen når det bliver tid. Håber det hele klarer sig til i morgen, da noget af det er blevet købt for nogle dage siden. Så jeg krydser alt hvad jeg har. Nam nam siger jeg bare.

Det har været rart at se den store opbakning der har været mht. Julekalenderen i år. Også selvom den ikke har været det helt vilde denne gang. Men folk har været glade for de mange forskellige ting jeg har skrevet om. Også at jeg dagligt linkede til mine forrige kalender-indlæg på de pågældende datoer. Synes selv det har været hyggeligt at kigge tilbage på, så at der blev taget så godt imod det har været virkelig skønt. Så mange tak til jer der har fulgt med. :D Gør lysten til at gentage det næste år større.

Jeg har leget meget med idéen til en forside til min 2016-kalender. Jeg har lavet mange forskellige forslag og det sidste jeg endte ud med, har jeg bygget lige så stille videre på. Ved ikke om det bliver den endelige af slagsen, men indtil videre synes jeg det er blevet ret godt.

Min weekend ville blive perfekt hvis jeg kunne få lov til at slappe 100% af. Mine mange ture til Sygehuset, psykiateren osv starter allerede i første uge i Januar, så jeg får 3 meget travle, dyre og følelsesmæssigt hårde måneder. Jeg ser både frem til dem, men frygter dem også voldsomt.

Jeg har spekuleret meget over min relation til andre mennesker. Jeg har tænkt meget over de fejltagelser jeg har gjort. De dårlige beslutninger jeg har taget når det kom til valget af de mennesker jeg har åbnet mig op for og indledet venskaber med. Fejltagelser når det kommer til de mennesker som jeg har skåret fra. Så jeg er begyndt at sortere folk fra og genoptage kontakten til dem jeg har taget fejl af. Har besluttet mig for at år 2016 skal være året hvor jeg siger tingene som de er til folk. Også selvom det måske ikke er noget positivt. Bliver jeg nødt til.

Jeg skal blive bedre til at lytte til min krop. Være ærlig omkring hvordan jeg har det. Holde kontakten med folk. Ikke være bange for at sige tingene som de er. Ved det ikke bliver nemt og at det nok ikke vil blive taget lige godt imod alle steder, men... jeg bliver nødt til at gøre det for min egen skyld. Det er vigtigt for min vej til forbedringer både indeni men også hvordan jeg udstråler det udenpå.

Jeg savner min søster helt ubeskriveligt meget. Jeg har desværre ikke set så meget til hende her i December som jeg ønskede, men det er altså heller ikke nemt når afstanden imellem os er så lang. Kom til Fyn og bo søs! :D

Det der har kunne få mig helt op i det røde felt når folk ikke kan være ærlige. Når de siger ting der er det stikmodsatte af sandheden og nægter at indse fejlen eller det at de prøver at bilde andre ting ind der er løgn. For fanden da. Vi andre kan jo se løgnene og kender til sandheden. Hvorfor så forsøge at påstå andet? Ja jeg forstår det virkelig ikke.

Jeg kunne godt fråde en stor saftig pizza til aften. Desværre kommer menuen ikke til at se sådan ud. *Hehe* Den bliver kedelig, da jeg jo først har planlagt den store festmiddag til i morgen. Men nu hvor det ikke bliver det store i dag, så er der jo plads til det mere i morgen. :D Åhh jeg glæder mig!

Jeg ønsker alle et godt Nytår i morgen og at folk kommer igennem aftenen uden alt for mange skrammer, dårligheder og uheld. Håber I får en virkelig hyggelig dag. :D

Jeg håber at 2016 bliver et bedre år for mig end 2015 har været. Har brug for at det snart begynder at gå min vej og at jeg langt om længe får en del af kagen.

4 kommentarer:

  1. Elsker de her indlæg :D men blev så ked af at høre, at Cosmo har haft en træls oplevelse. Var det over en længere periode eller? Hader når folk ikke behandler dyr ordentligt! Har slet ikke ord for hvad jeg vil gøre ved de folk >:(

    /Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en periode på ca en måned. Hver dag. Til sidst kunne jeg bare ikke klare det mere.

      Slet
  2. Du skal vide at du altid kan være 120% dig selv sammen med mig. Jeg kan godt tåle ærligheden og fungere faktisk bedst når man kalder en spade for en spade.. også hvis det er mig der er spaden.. ha ha.. Glæder mig og ser frem til så mange gode oplevelser sammen med dig i 2016.

    Knus <3

    SvarSlet