Goodiebox Februar 2016

Så blev det tid til at hente denne måneds Goodiebox og det er deres 4års fødselsdag, så selve boxen har fået et lidt anderledes og fint design. Elsker når de laver noget andet end deres sædvanlige sorte kasse. Så denne kommer til at pynte fint på min Goodiebox-væg ovenpå min ene rumdeler. :) Men lad os kigge på indholdet af deres fødselsdags box.

● Balance Me - Restore and Replenish Cream Cleanser - *Suk* Endnu en af disse creme ansigtsrens. De dur altså bare ikke til min hud. Det er alt for fedtet og ubehagelig på min hud. Den kan selvfølgelig godt bruges om aftenen, men... argh... Denne er jeg ikke vildt begejstret for. Men ved der er mange der elsker den, så nogen er den jo god til. *Hehe* Bare ikke lige mig. En skam.
Travel size 50 ml - koster 230 kr for full size

● Unani - Dermo Defense Face Mist - Disse plejer at være ret gode - altså face misterne. Vi har fået nogle forskellige slags med i boxen tidligere, så det bliver spændende at se om denne er lige så god. Bruger dem ikke sammen med makeup da de desværre får skubbet min fedtet hud ekstra godt igang når jeg har makeup på, så bruger dem kun når jeg har "naked face" på varme dage. Men der er de altså også super dejlige. Og denne dufter faktisk ret godt.
Full size 125 ml - koster 175 kr

● Egyptian Magic - All Purpose Skin Cream - Så har vi endnu en repeat. Og denne var jeg slet ikke begejstret for første gang, og er det heller ikke denne gang. Er faktisk ret skuffet over at få dette produkt igen i boxen. Så det er en fail Goodiebox.
Vareprøver 2 x 3 ml - koster 189 kr for full size

● Eylure - Naturals no. 031 - Falske vipper kan man aldrig få for mange af. Elsker falske vipper! Går dog ikke så meget med dem, men skal der leges lidt, så er de gerne ved min side. Desværre er disse meget naturlige og vil være alt for usynlige på mig, så... jah... Kan muligvis ligge dem dobbelt med et andet par for at få mere power ud af dem. Men uanset hvad, så er vipper fra Eylure altid et godt valg.
Koster 59,95 kr

● Eucerin - Hyaluron-Filler CC Cream - Folk der kender mig ved at jeg hader alt ved BB og CC cremer. :P Det er alt for fedtet og en meget dårlig ting til min fedtet hud. Men desværre er ALLE begynde at ændre deres produkter til netop disse to forfærdelige variationer. *Haha* Så må vel bare erkende at jeg skal rende rundt og ligne en diskokugle fremover da jeg ikke længere kan få noget til fedtet hud. Men dage hvor jeg kun skal have makeup på i et par timer for at tage billeder af det, kunne jeg da godt smide denne på som en base for makeuppen. Og der er det heldigt nok at den ikke er alt for mørk. Den er dog stadig mørkere end det jeg skal bruge, men med en bleg pudder ovenpå så burde det kunne reddes en smule. Ja jeg er bleg som i gennemsigtig bleg. :)
Vareprøve 7 ml - koster 219,95 kr for full size

● BeautyBlender - The Original Beautyblender - Jeg har snart prøvet mange forskellige af disse beautyblendere, men mener ikke at jeg har prøvet den originale. Dem jeg har prøvet har jeg slet ikke været gode venner med. Alt for meget af mit makeup gik til spilde ved brug af dem, og det er jeg slet ikke fan af. Men denne skal da have en chance - også selvom jeg har på fornemmelsen at det med beautyblendere bare ikke er noget for mig. Men nu ser vi.
Koster 129,95 kr

● BeautyBlender - Solid Blendercleanser - Dette er faktisk en lækker lille ting at få med. Især når vi har fået selve beautyblenderen med i boxen. Denne lille sæbe kan også bruges til makeupbrushes, så hvis man ikke er så meget til svampen, så kan den da bruges til dem. Ville dog ønske vi havde fået en beholder med til den, da den som løs sæbe nemt kan blive ulækker og blive væk. Så... det er lidt et minus hvis I spørger mig.
Koster 155 kr

Så hvad er min endelige dom? Ja når man tænker på at der faktisk kun er et par ting jeg kan bruge og et par stykker jeg muligvis kan få til at fungere, så er det ikke ligefrem den bedste box til min smag. 30% af indholdet er brugbart for mig, og det er jeg faktisk ret ked af. Så er okay med at jeg har betalt denne box med mine goodiepoints og ikke kontanter. Det er lidt en skam at de sidste 2-3 boxe ikke har faldet i min smag, men måske Marts måned bliver min måned? Man kan i hvert fald håbe. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)