Det var virkelig dårligt planlagt - eller var det?!

Sidder her til aften og skriver indkøbs seddel til næste uge, og hvad opdager jeg så? Det er jo Pinse og butikkerne har lukket i morgen. Flot! Jeg plejer ellers at have rimelig godt styr på den slags, og når at få handlet ind så jeg ikke ender med at mangle noget, men denne gang? Ja der failede jeg. MEN! Jeg har æbler og pærer og det må være rigeligt til i morgen. Jeg ville ellers gerne have haft lidt grøntsager jeg kunne nippe lidt til når sukkertrangen banker på, men.. jah.. Det må vente til på Tirsdag. Det bliver møg hårdt at skulle tage en kold tyrke på denne måde, men.. jeg VIL gennemføre de første 2 dage af Change 9. Basta!

Som sagt så har jeg meget få ting jeg må spise og jeg skal holde mig til et stramt skema, men det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er bare om jeg har rygrad til det. Mit største problem bliver dog at få drukket den mængde vand hver dag, som der står jeg skal. Jeg er så elendig til at få drukket i løbet af dagen. Jeg føler ikke den store tørst normalt og så får jeg ikke rigtig drukket noget. Men jeg må sætte nogle alarmer igang på telefonen som minder mig om at huske at få drukket.

Jeg har ingen vigtige planer de næste 3 dage, så jeg har sat mig for at det skal være 3 dage med læsning. Så intet der kommer til at friste, ingen stress der kan få mig til at trøstespise. Ingen trælse ting der kan få min angst op og ringe. Eller.. der kan selvfølgelig dukke uventet ting op, men hvis jeg vælger at forsvinde lidt ind i bøgernes univers, så kan jeg forhåbentlig abstrahere for sult, forventninger osv... Det bliver virkelig spændende.

Håber I andre har haft en skøn weekend og er klar til en ny uge. Og fik I set den super smukke aftenhimmel ved solnedgangen? Damn! Det kan man kalde for en himmel i flammer. :D

2 kommentarer:

  1. Jeg er simpelthen også så dårlig til at huske at drikke, og har præcis samme problem, med at man ikke rigtig føler tørst. Mit eneste råd er appen Plant nanny, og at ah e en drikkedunk ved sig hele tiden:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har også altid vand stående ved siden af mig, men føler ikke rigtig for at drikke af det. :P Men må da lige kigge lidt på den app der. :)

      Slet