Hvordan lyder min Perfekte Picnic og Grill Menu denne Sommer?

Noget jeg altid misunder folk for ved denne årstid er når de tager på picnic eller holder en masse grill-aftner med familie og venner. Det sker sjældent for mig, og derfor har jeg også drømt om det mange gange. Denne Sommer håber jeg dog at det bliver anderledes. Jeg håber at det nu er min tur til en masse hyggelige grill-aftner og en masse picnic-ture sammen med skønne veninder.

Som jeg også nævnte i et indlæg for et par dage siden, så er jeg ved at planlægge årets første picnic-tur sammen med Jeanette. Jeg tror kun jeg har været på picnic én gang i hele mit liv, så nu skal det altså indhentes. Og for mig ville den perfekte picnic se sådan her ud:

Picnic kurven
● I selve køletasken: Sandwiches - med og uden kød. En lækker blandet salat. Hvis man kan købe det tæt på hvor man sidder, så kunne et par varme fritter være super lækkert også. Vasket og skåret frugt og grønt - gulerødder, vindruer, jordbær, ananas osv.. Snacks bestående af nødder, chips, lidt chokolade og blandet slik. Bagværk i form af muffins eller kage. Drikkelse - vand og en form for bobler. Bestik, servietter, krus og andet nødvendig service.

● Udenfor køletasken: Stort tæppe. Solbriller og solcreme. Trådløs højtaler, iPod eller andet lager af musik. Måske en bog. Lidt kortspil. Kamera. En håndfuld veninder. Godt humør. Solskin og et grønt område.

Når det kommer til grill-aftner, så har jeg prøvet det lidt flere gange - ikke så mange gange, men mere end picnic. Jeg har min egen grill, men det er ikke helt det samme at gøre det alene. Så jeg får kun grillet hvis jeg er ude hos de gamle eller hvis jeg bliver inviteret på grill hos venner og veninder. Og når det kommer til hvordan min perfekte grillbuffet ser ud, så indeholder den:

Grill menuen
● Lidt forskelligt kød - kylling, pølser og laks. Forskellige blandet salater - en grøn salat, tomatsalat, måske endda en sød salat, kartoffelsalat, pastasalat - mulighederne er mange. Salsa og andet dyppelse. Grillet grøntsager og frugt - peberfrugt, ananas, tomater osv.
Drikkelse bestående af bobler, øl, sodavand og isvand.

● Udover selve maden skal der selvfølgelig være skønne mennesker, en grill, måske lidt hyggelig musik, solskin og et rart sted at sidde.

Såå.... Kryds fingre for at det hele bliver til noget i år. :D

Er der ting I mener jeg skulle overveje at tilføje eller prøve?

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker picnic, så dem må vi på en masse af denne sommer. Har jo også vores lille gasgrill som kan tages med i bilen hvis man har lyst til at tage ud i naturen og grille. Elsker at køre ud og opleve naturen og ha mad og hygge med. :D Holder jo også altid picnic når jeg holder fødselsdag.

    Glæder mig sådan til alle de dejlige ting.
    Elsker at ha noget at glæde mig til.
    Knus <3

    SvarSlet
  2. Lyder super hyggeligt :) Vi griller rigtig meget... men det er jo også mere hyggeligt hvis man er 2 eller flere... tror sgu heller ikke rigtig jeg ville få det gjort, hvis jeg var alene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lige det. :D Du må kigge forbi til picnic en dag. <3

      Slet
  3. God søndag søde,

    du skal da bare ud og i gang med dine hyggelige stunder :-)
    Dem skal du samle på og få mange af :-)

    Noget hyggeligt ovenpå en grillaften eller bålaften er at have lavet dej til et godt brød eller en æblekage eller anden kage, som kan stå og bage lige så stille på bål/grill risten.
    Og på den både er desserter hjemme :-)

    Knus og nyd det med Jeanette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde søde. :)

      Ja.. bliver jeg nødt til. Det er bare en smule svært når alle dem jeg snakker med bor så langt væk. /:

      Uhhh.. kage på grillen det er en god idé. :D

      Slet