Hvor jeg dog elsker de farverige solnedgange

Smukke og farverige solnedgange er guld værd når man, som en aften som i aften, har et øjeblik hvor man lige har brug for at sidde og puste lidt ud. I dag har jeg brugt mange - og jeg mener virkelig mange - timer på at lave et Halloween Look, tage billeder af alle trin i processen og så selvfølgelig redigere billederne og skrive en tilhørende tekst til, så det i sidste ende blev en pictorial. Det er første gang jeg laver sådan en over et Halloween look og hold da nu op hvor er det tidskrævende. Brugte omkring 5 timer på selve makeuppen og at tage billeder, ca 3-4 timer på redigering og tekst. Og så spørger folk hvorfor jeg ikke laver flere pictorials? Derfor! Jeg har simpelthen ikke tiden til det normalt.

Hvorfor har jeg så gjort det i dag? Well.. Det er en ud af to pictorials jeg har lovet væk til en blog der lancerer her sidst i September - håber vi. Jeg vil gerne sprede mine vinger lidt og udvide mit netværk, og det er i dette tilfælde en rigtig god mulighed hos dem. Jeg lover selvfølgelig at dele links herinde på bloggen til begge pictorials når de er oppe.

Så ja.. Jeg har stort set ikke nået andet i dag. Og nu er jeg godt træt i hovedet af så mange timer foran spejl og computerskærm. :P Så jeg har brugt en del tid på at sidde og kigge ud af vinduet. Bare nyde solnedgangen. Koble lidt af. Det praktiske venter nemlig igen i morgen og så er der et frygtet møde Onsdag. Øv øv øv.. Så det kan være at jeg skal gribe min bog og læse lidt. Forsvinde lidt fra virkeligheden. ;) Men nu her til aften vil jeg nyde et par serie-afsnit inden sengen kalder. Håber I andre derude på den anden side af skærmen har haft en god start på den nye uge.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar