Nyt køb - Morphe Brushes 35OM Palette

Jeg skulle IKKE have flere øjenskygge paletter, men som jeg også har nævnt før, så har Morphe 35OM paletten været på min ønskeliste lige siden jeg fik øjnene op for det brand. Den har dog ikke været til at få fingrene i, men pludselig ser jeg at BeautyBay skriver at de får den i deres sortiment. Dog ved jeg af erfaring at disse paletter bliver udsolgt på meget få minutter, så den dag den skulle komme på lager, var jeg simpelthen bange for at jeg ikke ville nå at få fingrene i den. Så hvad gjorde jeg? Fandt den til næsten dobbelt så meget et andet sted og købte den der.

Ja jeg bander stadig over mig selv over den beslutning, for jeg ville godt have kunne nå at købe den hos BeautyBay, men fordi jeg blev for utålmodig, så handlede jeg så drastisk og købte den for langt flere penge. For fanden da også. Det er sure penge at skulle gå af med, men... paletten er virkelig lækker og jeg fortryder ikke at jeg valgte at købe den hjem.

Jeg ved godt at jeg skrev i mit indlæg med min Morphe 35W palette, at det var den perfekte Efterårs palette, men denne tager altså førstepladsen og skubber 35W ned på en andenplads. De to paletter bliver mine go-to paletter senere på måneden og hele Efteråret igennem. Fantastisk siger jeg bare! Der er så mange smukke farver i begge paletter og denne har så mange rødlige farver, som man normalt ikke ser i øjenskyggepaletter. Og ved I hvad? Den røde farve er PERFEKT til folk med blå øjne. Så jeg er virkelig glad for mit køb. Også selvom det var urimeligt dyrt.

De fleste af jer har nok set denne palette i en mixet udgave - shimmer og matte - som hedder 35O. Super populær palette. Jeg har dog mest været tiltrukket af de matte farver det sidste års tid, så jeg var altså på udkig efter den matte version. Der findes også en i 100% shimmer øjenskygger der hedder 35OS, så det er også en til de shimmer-tossede makeupgeeks derude. :D Så der er som sagt mulighed for at finde lige præcis den version man er mest til.

Ser frem til at lege med denne meget snart. :D Her ser I lige lidt swatches af alle farverne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar