#Blogtober - Bloggervisit #1

I dag har jeg givet en lille håndfuld skønne mennesker lov til at stjæle rampelyset lidt her på bloggen i anledningen af min Blogtober-måned. De har fået lov til at besvare lidt spørgsmål jeg har stillet dem, som omhandler Efteråret og deres forhold til årstiden. Spørgsmål som I kan finde og læse besvarelserne på i dette indlæg. Jeg elsker at have gæster på bloggen, så jeg håber at I vil tage rigtig godt imod dem. Her kommer de. :D
Malene & Nicolaj

● Hvad ser I mest frem til i Oktober?
Da vi pt. rejser rundt i Asien, er vores forventninger til oktober en smule anderledes, end hvad de normalt ville have været hjemme i Danmark. For os betyder oktober i denne omgang glæden ved, at skulle opleve et nyt land, da vi efter tre måneder i Thailand, endelig tager videre til Vietnam – som vi håber giver os en masse oplevelser, primært med smuk natur og gastronomi. Vi har aldrig besøgt landet før, men har utallige gange hørt om det fantastiske køkken Vietnam har at byde på.

Havde vi været i Danmark, havde vi glædet os til de mørke aftner, og det forsatte skift i farverne udendørs. Hvad oktober også byder på, er begyndelsen på boller-og-varm-kakao-tiden, hvor vi begge ser frem til sofa, boller, kakao og en god dansk film, imens regnen slå imod ruderne og vinden rusker i vores gamle hus.

● Hvad er jeres foretrukne ting at lave i Efteråret?
Efteråret er en mærkelig periode, fordi vi så småt begynder at gå imod den kolde tid, hvilket vi af natur ikke er glade for. Det er også en af grundene til, at vi søger i mod de noget varmere lande i disse perioder.

Hjemme i Århus tilbringer vi altid starten af efteråret med, at opleve det sidste af Århus Festuge. Dette er en tradition som vi har haft, siden vi i de unge år tog toget fra Djursland til Århus for at opleve Festeugen. Siden har vi boet mange år i Århus, og har fået stor interesse for at finde de små cafeer i bymiljøet, som i Festugen spiller god Jazz-musik.

Når vi begynder at gå mod koldere tider, så begynder vi at tilbringe mere og mere tid indenfor, hvor vi elsker at bruge tiden på at se gamle danske film, høre gamle plader på LP-afspilleren og vedligeholdelse af vores blogs. Familiefødselsdage og begyndende julehygge imod slutningen af efteråret er ligeså noget vi ser frem til, hvor den sædvanlige hjemmelavet juelkonfekt står på programmet, og de samme gamle jule CD’er bliver sat på anlægget.

Men udover at hygge til Festuge eller med familie, så elsker vi om noget at rejse, og især i perioderne hvor det er koldt i Danmark.

● Hvordan ser jeres perfekte Efterårs dag ud?
Vi tillader os at sammensætte en helt umulig dag, som sammensætter en helt perfekte efterårsdag for os, på tværs af landegrænser. Dagen starter med en morgendukkert i det kølige vand og derefter en solid morgenmad ved White Beach på Boracay, herefter den står på susende River Rafting på Bali, hvor der virkelig bliver samlet appetit til middagsmaden. Denne bliver nyt i den skønneste lille hytte på en bjergskråning på Koh Lanta. Eftermiddagen tilbringes i Århus hvor Festugen byder på par timers Jazz, og en dejlig kold specialøl nydes dertil. En hurtig dukkert på Gili Trawagan med flotte kulørte fisk nydes til fulde, inden solen forsvinder i horisonten. Aftensmaden skal være den krydrede af slagsen og bliver derfor nydt på en lille restaurant i Tangalle, mens bølgerne bruser. De stille aftentimer nydes hjemme i Åbyhøj med en kop varm kakao, et par lune boller og en gode gammel dansk film.

● Kaffe, te eller kakao?
Jamen alle sammen! Vi har altid været glade for at drikke både te og kakao, som vi især nyder i efteråret. Varm kakao, boller og koldt vejr har altid gået hånd i hånd hos os, og med to store kopper hjemme i Århus, bliver der nydt rigtig meget varmt kakao.

Men herudover, så er vi også begyndt at blive rigtig glade for kaffe. Dette er hjulpet godt på vej af et bekendtskab af folkene bagved Kaffeteriet.dk, og vores besøg på kaffeplantager på Bali i Indonesien. Vi betragter os dog stadig som nybegyndere indenfor feltet, men er helt sikkert på rette vej.

● Hvad er jeres 5 must haves i Efteråret?
1. Varm kakao og boller
2. Hele bunken af Soldaterkammerater filmene
3. Dyner i sofaen. Og til når vi er på farten
4. Badetøj og
5. Snorkeludstyr
Blog - Facebook - Instagram - YouTube


Marie Samuelsen

● Hvad ser du mest frem til i Oktober?
Jeg er ikke nået så langt endnu at jeg er begyndt at lave aftaler i Oktober. Men noget af det jeg altid glæder mig til, når vi nærmer os Oktober er efterårets Readathon (Man læser i 24 timer). Jeg har været med til det 6-7 gange (de afholder det i April og i Oktober) så det efterånden ved at være en tradition, hvilket jeg er glad for, for jeg elsker Readathon. Der udover kommer der altid en masse bøger og film i biografen som jeg ser frem til.

● Hvad er din foretrukne ting at lave i Efteråret?
Det kommer meget an på vejret og hvad jeg har lyst til at lave. Men hvis det er solskin og stadig lunt. så kan jeg godt lide at tag ind til steder som tivoli eller andre steder i københavn, samt natur områder, og gå rundt og nyde stemningen samt tag en masse billeder af efterårets smukke farver. Hvis det er den ene regnvejrs dag efter den anden, så kan jeg godt lide at læse en god bog, se en film eller lavet noget hyggeligt med veninderne og familien.

● Kaffe, te eller kakao?
Jeg drikker ikke kaffe. Jeg kan godt lide duften af kaffe. Men jeg kan ikke lide smagen af det. Jeg kan godt lide kakao, så jeg har ingen problemer med at drikke det. Men jeg elsker te, og 9 ud af 10 gange vælger jeg te. Jeg har altid synes at det er så hyggeligt at drikke te enten alene eller når man sammen med nogle. Derudover er jeg også ret vild med at der er så mange forskellige smage, når det kommer til te. Min yndlings te er Earl gray og en sort julete, som vi altid drikke i julen hos familien.

● Hvordan ser din perfekte Efterårs dag ud?
Hvis i kender mig lidt så ved i måske at jeg er bognørd, og jeg der findens ikke noget bedre en at sidde med et varmt tæppe, hyggesokker, stearinlys, en god kop te og læse i en bog. Prikken over i'et vil være, hvis det regner, og man kan sidde og lytte til regnen, imens man nyder sin te og vender den ene side efter den anden.

● Hvad er dine 5 must haves i Efteråret?
Jeg mangler en Cardigan eller en varm (gerne enkel) trøje, som jeg kan have på til de lune efterårs dage. Så det er noget af det første jeg skal have købt, når efteråret nærmer sig. Der udover vil jeg gerne have nogle nye bukser, og et par sko som er varme til når jeg er ude, uden de er for varme. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne købe et par tykke sokker og en øjenskygge palette med efteråretes farver.
Blog - Bloglovin' - Facebook - Instagram - Twitter


Rikke Simonsen

● Hvad ser du mest frem til i Oktober?
Det jeg ser mest frem til i oktober er nok vejret og naturens farver. Jeg elsker efterår, og finder det altid så fascinerende, når bladene skifter farver og hele verden er en blanding af varme og hyggelige farver. Derudover ser jeg frem til halstørklæde-tiden og varm kakao – samt en masse læsning forhåbentlig!

● Hvad er din foretrukne ting at lave i Efteråret?
Jeg foretrækker en lang gåtur i skoven, hvis vejret er fint nok til det, ellers så er det nok afslapning i sofaen/sengen med en god bog. Derudover er der også altid så mange aktiviteter i efteråret for mit vedkommende. Der er bogbloggertræf og bogforum – som er de to litterære arrangementer, jeg glæder mig mest til hvert år.

● Hvordan ser din perfekte Efterårs dag ud?
Jeg sover længe i hvert fald. Så står jeg op og får lækker morgenmad, og så har jeg planer af den sociale slags om eftermiddagen. Om det er en tur på café, i biografen, shoppetur eller en tur i skoven – det er ligegyldigt, så længe jeg er sammen med mennesker, hvis selskab jeg nyder fuldt ud.

● Kaffe, te eller kakao?
Te eller kakao! Jeg drikker faktisk mest te af de to, men der er altså bare noget hyggeligt over varm kakao med flødeskum! Kaffe drikker jeg overhovedet ikke.

● Hvad er dine 5 must haves i Efteråret?
Hmm, den er lidt svær! Først og fremmest så er et stort og lækkert halstørklæde ALTID brugbart i efteråret. Derudover er min læbepomade fra ’Carmax’ perfekte til de tørrede læber. Et par varme støvler eller støvletter er også et must, når man ikke kan rende rundt i ballerinaer eller kondisko længere. Jeg plejer også at have en ’efterårs’-læbestift, som giver mig den rigtige følelse af efterår – sidste år var den lilla, men den gik i stykker, så den ejer jeg ikke længere – så det bliver spændende, hvilken farve det så bliver i år. Den sidste musthave må vist være varme sokker og gerne med et sødt motiv!
Blog - Facebook (Blog) - Instagram (Privat) - Instagram (Boglig) - Twitter


Alicia Johansen

● Hvad ser du mest frem til i Oktober?
Jeg ser frem til mange ting. De smukkeste farver kommer frem i oktober hvor efteråret kommer til sin ret. Jeg elsker at tage billeder af farverne. I oktober skal jeg lave et online seminar på engelsk og jeg er meget spændt på hvordan det bliver. Oktober bliver en god måned kan jeg mærke.
Jeg åbner min Soulguide klub for offentligheden i oktober er planen, så det bliver virkelig spændende.

● Hvad er din foretrukne ting at lave i Efteråret?
Efteråret er en dobbelt tid. Jeg har gigt, så mine led gør meget mere ondt end om sommeren så det er en omstillingsperiode for mig. Det gør jeg skriver meget i efteråret, fordi det er det jeg kan, når jeg nu ikke render rundt.
Jeg elsker efteråret fordi det er ”varm kakao tid” og der er noget magisk over at sidde i sin vindueskarm med varm kakao og en god bog.

● Kaffe, te eller kakao?
Kakao, men uden mælk, så jeg laver det selv fra bunden med rismælk eller soyamælk.

● Hvordan ser din perfekte Efterårs dag ud?
Den perfekte efterårsdag er en dag hvor jeg kan arbejde online, på skype eller i chat. En skøn frokost aftale der kommer på besøg og en eftermiddag med kakao og en god bog i vindueskarmen. Jeg er ikke ude menneske (på noget tidspunkt på året) men elsker at være indenfor.

● Hvad er dine 5 must haves i Efteråret?
1. Jeg skifter altid til en god jakke i efteråret, for jeg fryser altid. Det er virkelig et must have.
2. Jeg bruger altid en god creme, en økologisk creme, til min lyse hud som ikke er god til blæst og vejr.
3. Et klart must have er min sorte linjerede bog hvor jeg skriver tanken og ideer til bloggene ind.
4. En af de ting jeg bruger mest i efteråret er mit camera fordi farverne er helt unikke om efteråret.
5. Den sidste er min computer, for jeg skriver rigtig godt når jeg sidder i min vindueskarm og kikker ud på vejret.
Blog (DK) - Blog (COM) - Facebook - Instagram - Twitter


Jeanette Henriksen

● Hvad ser du mest frem til i Oktober?
Jeg håber på en masse efterårshygge og at vi i år får alle efterårets smukke farver at se.
Men jeg glæder mig virkelig også til jeg skal ses med Gizmo igen.

● Hvad er din foretrukne ting at lave i Efteråret?
Jeg elsker at gå i skoven og se alle de smukke farver, men jeg elsker også at putte på sofaen og hækle, se film eller læse en god bog.

● Hvordan ser din perfekte Efterårs dag ud?
En tur i skoven, en lækker frokost, et varmt bad, en lille lur, en god bog og et kys fra Kæresten.

● Kaffe, te eller kakao?
Jeg elsker varm kakao, men en god kop te, er nu heller ikke så tosset.

● Hvad er dine 5 must haves i Efteråret?
Hæklerier, bøger, kakao, karbade og hjemmebagte boller.
(5 er alt for lidt)
Blog - Facebook - Instagram - Twitter


4 kommentarer:

  1. Hvem er disse mennesker? Er de bloggere, er det dine venner eller familie? Eller er det en masse for os (dine læsere) komplet ukendte personer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonym. Som du kan se har alle 5 personer i dette indlæg et link til deres egen blog, så i dag er det udelukkende bloggere. Tre af dem er nogen jeg kender personligt, så dem vil jeg også kalde venner/bloggerveninder. Gæster på bloggen. Gæster der får lov til at give lidt "reklame" for dem selv hvilket er noget man sætter pris på i blogverdenen. Det gør at man udvidder sit netværk og muligvis skaber interesse for deres hobby.

      Slet
  2. Tak fordi jeg måtte være med - og så hyggeligt at læse de andres svar! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt søde. :D Ja det synes jeg også er super hyggeligt. ;)

      Slet