#Blogtober - Super lækker Græskar Suppe

Jeg har i et par måneder nu gerne ville have suppe, men med den varme vi har haft, så har det simpelthen ikke været til at holde ud. Men nu er det Oktober, og det er altså den første suppe-måned for mig, så i går stod den altså på en lækker græskar suppe. :D

Normalt køber jeg den fra Mou, men i går ville jeg gerne prøve en opskrift jeg havde fundet på nettet, og dette er så resultatet. Den smager super godt, og jeg kunne godt finde på at lave den fra bunden igen en anden gang, selvom det sviner helt ekstremt meget. :P Men godt smager den altså. Det er denne opskrift jeg har brugt.

Du skal bruge: (ca. 2-3 personer)
● 1 Hokkaido græskar
● 1 løg
● 2 fed hvidløg
● 1 L vand
● 1 grøntsagsbuillon terning
● 1 pakke flødeost, f.eks. Philadelphia
● Stødt peber

Sådan gør du:
Græskarret skylles, renses for kerner og skæres ud i mellemstore stykker. Behold skrællen på, den bliver blød når det koges og blendes. Svits hakket løg og hvidløg i en gryde og tilsæt græskarret. Svits et øjeblik. Tilsæt vand og buillon og kog i ca. 20 min. Suppen blendes med stavblender og flødeosten tilsættes. Bland det hele sammen, evt. brug stavblenderen igen.
Tilsæt til sidst stødt peber efter smag, og server eventuelt med brød og creme fraiche.



2 kommentarer:

  1. Den lyder ikke dårlig. Kunne godt finde på at lave den i dobbelt portion og fryse ned, til dage hvor energien er lavt eller man bliver angrebet af forkølelse mm

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var SÅ god. Overvejer også at lave en stor portion næste gang og fryse lidt ned. Men man skal også passe på at man ikke ender med at blive en smule træt af det. :)

      Slet