Årets A-til-Å

● A: Advents-pakkerne fra min søster har virkelig været højdepunktet for mig i Julen i år. Havde det ikke været for dem, så tror jeg ikke at jeg havde haft nogen som helst snert af Julestemning. Og så fik jeg jo nogle ret lækre ting.

● B: Min nye interesse "Bullet Journaling" er blevet noget jeg virkelig bruger lang tid og kræfter på på det seneste. Jeg har hele året haft et ønske om at være mere kreativ med min kalender, men jeg mistede hurtigt interessen for at dekorere min alm. kalender. Den var alt for begrænset og derfor stoppede jeg lidt i en periode. Da jeg så fik muligheden for at afprøve begrebet "Bullet Journal" og langt om længe fik taget mig sammen til også at få det gjort, så faldt jeg pladask for det. Så nu har jeg mulighed for at være lidt kreativ igen - med mine egne begrænsninger og ikke nødvendigvis pga. "bogen" jeg sidder med.

● C: Jeg er efterhånden blevet voldsomt nervøs for at miste Cosmo. Han bliver jo ikke yngre, og efter at jeg blev gjort opmærksom på, at han nu hører under senior-kategorien, så synes jeg pludselig at tiden går alt for stærkt. Jeg ved godt at jeg muligvis stadig har mange gode år i ham, men man kan jo aldrig vide, vel? Så jeg er det sidste år her blevet mere og mere pyldret over ham. Jeg er meget opmærksom på hvordan han har det osv.

● D: I år har folk været meget efter mig ang. det med at date. De mener at jeg snart skal igang igen. Jeg har nu ellers aldrig prøvet at date, så ved ikke hvordan sådan noget foregår. *Haha* Så ved ikke engang om jeg kan finde ud af det. Og jeg er jo heller ikke interesseret i at skulle indlede i noget fast forhold. Og det er vel det man forventer når man dater, ik? Jeg har det fint med at være single. Jeg har ikke nogen der begrænser mig eller skal kontrollere mig, så jeg har det fint. Kunne jeg derimod finde en fyr der kan acceptere mine grænser og særheder, så kunne jeg måske godt overveje det. Men indtil da? Nej tak.

● E: EBay har været dén online-shop jeg har købt mest igennem dette år. Alt for meget faktisk. Jeg skal på en form for eBay-afvænning. :P Ikke at jeg ikke er glad for de ting jeg har købt igennem sitet, for det er jeg virkelig. Jeg har sparet en masse penge ved det, men... jeg tror jeg skal begynde at være lidt mere kritisk og ikke købe fordi jeg bliver fristet. Skal kun gøre det hvis jeg virkelig har brug for det jeg har fundet. Ellers kan det vente.

● F: Jeg har ikke den mest kærlige og sociale familie, men jo ældre jeg bliver, jo mere bliver jeg bevidst om, at vi bliver nødt til at udnytte tiden og ses noget mere. Uanset hvordan vi har det med hinanden. For inden vi når at se os om, så har vi mistet en forældre eller en søster. Altså... Døden kommer tættere og tættere på. Mine forældre er ikke særligt unge længere og min far slås til tider meget med helbredet, og vi har været tæt på at miste ham én gang for meget. Så.. Jeg tror 2017 skal være året hvor vi får gjort noget mere ved det.

● G: Jeg er utroligt glad for, at jeg er gået med til at være gæsteblogger hos så mange i år. Det har været skønt at komme lidt omkring, og at jeg så er blevet en fast gæsteblogger hos Love-Books og LookFantastic er fantastisk. Det hygger jeg mig rigtig meget med, og jeg håber at 2017 bliver lige så skønt når det kommer til gæsteblogging.

● H: Et ord jeg har brugt meget i år er ordet "Hygge". Jeg har forsøgt at gøre lige netop det noget mere. For ved siden af al den sygdom, sygehus, psykiater osv, så har jeg bare haft brug for at hygge noget mere om mig selv. Det er ikke altid lykkedes mig så godt, men jeg har da forsøgt. Håber jeg bliver bedre til det næste år.

● I: For et par måneder siden gik det faktisk op for mig at Instagram faktisk er gået hen og blevet mit foretrukne sociale medie udover bloggen her. Jo jeg holder da stadig meget af Twitter, men.. jeg bruger langt mere tid på Instagram nu. Men det er altså også bare et skønt medie. Og jeg har nu (som I også kan se ude i sidemenuen) hele 4 kontoer der.

● J: Noget jeg har oplevet en masse i år her på bloggen er jalousi. Det er ikke noget jeg bruger alt for meget krudt på og ikke noget jeg gider skrive ret meget om herinde, da det er spild af min tid. Sletter som regel de beskeder der dumper ind fra folk der bare elsker at hate eller generelt bare er møg jaloux af en eller anden årsag. Konstruktiv kritik er fint, men hvis det bare er for at svine mig til eller få luftet deres jalousi, så gider jeg ærligtalt ikke se på det.

● K: Jeg har i år lidt følt at jeg har mistet kontrollen over mit eget liv. Jeg føler ikke rigtig at jeg har haft så meget at skulle have sagt når det kom til stykket. Jeg styrer det ikke helt selv længere. Det hele styres kommunalt og via sygehusvæsenet. Det er utroligt skræmmende og jeg håber jeg får overtaget styrringen over det næste år. Hvis jeg tør banke i bordet.

● L: I år har jeg forsømt mig selv en smule og har ikke altid tilladt mig at lade op når jeg havde brug for det. Jeg er introvert og det betyder, at jeg samler energi når jeg er alene, da jeg bruger utroligt mange kræfter på at være sammen med andre mennesker eller generelt bare laver ting udenfor hjemmet. Håber jeg bliver bedre til det i det nye år.

● M: Jeg ved ikke rigtig om det er noget I har lagt ret meget mærke til her på bloggen, men jeg har faktisk ikke rigtig brugt makeup ret meget i år. Humøret har ikke rigtig været til det, samt jeg ikke har følt for at gøre mig klar, da jeg alligevel bare skulle afsted til noget der havde med sygdom at gøre. Jeg har dog lavet lidt looks og jeg har da også gjort mig klar de dage jeg skulle udenbys, men... ellers ikke. Jeg har dog købt en masse nyt, så forhåbentlig får jeg lysten til at bruge det noget mere i det nye år.

● N: Naturen har mange gange været en form for helle for mig i år. Eller måske nærmere et slags tilflugtssted. Normalt har jeg det bedst hjemme i min egen lejlighed, men når det ikke rigtig er nok, så stikker jeg af hjemmefra. Enten på en lang gåtur eller også tager jeg jernhesten og kører ud til et sted hvor jeg kan sidde alene og bare... rase ud, tude, sparke til sten... anything for at få mine frustrationer ud. Men det er også meget rart bare at sidde og stene in the middle of nowhere. :)

● O: Tror aldrig at jeg har været så meget i Odense, som jeg har dette år. Værst er tanken om alle de penge jeg har brugt på bussen, men så sandelig også på mad, shopping og andet når jeg har været afsted. *Haha* Men turene til Odense har ikke kun være sygehus-relaterede. Jeg har nemlig også mødtes en del med Jeanette og det har været skide hyggeligt! Også selvom det er skide dyrt når det sker så ofte.

● P: Det har været et ret hårdt år psykisk og pga. min psoriasis. Jeg er taknemmelig for at jeg langt om længe bliver hørt og prøvet hjulpet, men hold da nu op hvor har det været en lang vej. Det hele stammer jo fra min barndom, og det er altså mange år at gå med det alene uden at få tilbudt en form for hjælp. At jeg så har taget munden for fuld - altså sat alt for mange ting igang på én gang - er en hård lærestreg jeg har måtte acceptere og tage ved lære af. Forhåbentlig bliver jeg bedre til at tage én ting af gangen næste år og forhåbentlig får jeg lov til det. Ellers kommer jeg aldrig igennem den tykke mur af psykiske lidelser som jeg står og hamrer løs på lige i øjeblikket.

● Q: *Blank*

● R: Ræven har fyldt en del i mit liv i år og jeg fortryder intet. Min samling af ting med motiv af ræv er også vokset og det varmer mit hjerte. At folk online og IRL også har hjulpet til med at gøre min samling større eller har sendt mig billeder, links og div af ting der har med ræve at gøre har virkelig også fyldt mig med glæde. Det varmer når jeg ser/hører at folk tænker på mig når de støder på det skønne dyr.

● S: Savnet til min søster har været stort i år. Jo flere år der går hvor vi ikke bor i nærheden af hinanden, jo sværere bliver det for mig. Ikke at vores forhold lider under det, men jeg kan bare mærke at jo mere min psykiske tilstand bliver forværret jo mere mangler jeg hende hos mig. Jeg savner vores mange timer sammen. Fjollerierne. Samtalerne. Hyggen. Det hele. Savner at vi kan snakke sammen lige så længe vi har lyst til uden folk eller ting der skal skille os fra hinanden. Selv telefonsamtaler kan være svære at have, da hun ofte får besked på at ligge røret på så hun kan give opmærksomheden videre til en anden. Grrr...

● T: Jeg er super taknemmelig for alle de beskeder, mails, tilbud, invitationer til events osv jeg har fået i år. Folk har simpelthen været så skønne og hvor er det dog rart, at få at vide, at det man laver er noget andre sætter pris på og gerne vil belønne eller give et thumbs up til. Tak tak tak og atter tak.

● U: Jeg er konstant uheldig, og dette år har ikke været nogen undtagelse. Uheldig med PostNord, med elektronik, helbredet, ting der er gået i stykker osv osv osv... Hvornår stopper det mon? Skal jeg bare være konstant uheldig hele mit liv? Der må da være en grænse? *Haha*

● V: Jeg bliver nødt til at blive bedre til at holde kontakten til mine venner/veninder. Jeg har selvfølgelig haft meget at slås med, men det burde ikke gå ud over kontakten til dem. Jeg har godt nok også cuttet kontakten til en del, da de slet ikke var mine kræfter værd, da de ikke ville mig noget godt, men dem der rent faktisk er rare mennesker skal jeg være bedre til at holde kontakten til. Så det er en af de ting der skal ændre sig i det nye år.

● W: Jeg har ikke været så god til at "holde fri" i weekenderne i år. Jeg har måske planlagt at holde fri og bare slappe af og forkæle mig selv, men der har altid været noget jeg liiiige skulle ordne eller folk der pludselig kræver min opmærksomhed. Hvorfor er jeg så dårlig til at sige "Nej!". Jeg burde seriøst lære at holde fri. Altså sådan rigtig holde fri. Nogen der kan lære mig det? :)

● X: *Blank*

● Y: Jeg elsker at læse og jeg læser især gerne bøger i genrene "Krimi" og "Fantasy", men genren "Young Adult" har for alvor vundet sig ind i mit hjerte også i år. Jeg har fået læst så mange YA bøger og jeg er stor fan. Kan især takke Love-Books for at give mig muligheden for at læse så mange af dem. Håber det gentager sig i det nye år. :)

● Z: Jeg var i ZOO for første gang siden jeg var barn i år, og det er helt klart noget jeg håber gentager sig næste år. Havde en super hyggelig dag sammen med familien. Vi laver ikke ret mange ting sammen længere (vi er jo heller ikke børn længere) og det synes jeg er en skam. Så jeg håber vi får lavet ting som en ZOO-tur noget oftere fremover. Altså begynder at lave noget sammen.

● Æ: Ærlighed er noget jeg har sat virkelig stor pris på dette år og en egenskab jeg synes er super vigtig hos et andet menneske og mig selv. Der findes så mange uærlige mennesker som kun vil udnytte en, og det er gerne folk med virkelig ucharmerende og grimme personligheder. Mange af den slags mennesker har jeg sagt farvel til i løbet af året.

● Ø: I år har jeg fået købt mig en masse lækre øjenskygger og jeg må indrømme at jeg aldrig havde troet at jeg ville eje noget fra Morphe Brushes eller Makeup Geek, men lige præcis de to mærker har jeg fået købt en masse af. Og jeg freaking elsker dem!

● Å: Jeg håber at År 2017 bliver bedre hos mig privat. At jeg kommer nærmere et bedre helbred (at der kommer styr på min ADD, angst, depression, stress og min psoriasis) og at jeg begynder at kunne se hvilken vej jeg skal for at komme videre i mit liv. Også selvom det ligger et par år endnu ude i fremtiden, men bare at jeg kan få lov til at se hvor det fører hen. Det ville være rart.

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin og personlig liste. Jeg ønsker dig det bedste i 2017 og tænker på dig <3 Godt nytår!

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)