#GoodieBoxDK Januar 2017 - ''Beauty Resolutions''

I undrer jeg nok over hvorfor der kommer et indlæg med Goodieboxen, da jeg jo havde besluttet at stoppe med at abonnere på den grundet en masse problemer. Jeg fik den sødeste mail fra en af deres medarbejdere, da de havde set min Instagram post om min beslutning, og de undskyldte mange gange for de mange problemer jeg havde haft det seneste halve år. De tilbød så at sætte mig på deres blogger-liste for de næste tre måneder (hvor jeg så får tilsendt boxen som gave som undskyldning), og det var simpelthen den sødeste ting de kunne gøre for at "rette lidt op" på de gener jeg har haft. Jeg er dem virkelig taknemmelig og jeg er så rørt over at de har gjort det. Det bliver en fin afslutning på det hele. Så mange tak til Goodiebox for plasteret på såret.

Årets første box har temaet "Beauty Resolutions" og det siger lidt sig selv. Det er skønheds-versionen af Nytårs fortsættet. Nye rutiner og nye produkter. Jeg har pt ikke nogen fast rutine, så det er måske meget passende at starte en nu ved hjælp af nogle af disse produkter.

Lad os kigge lidt på dem. ;)

● Look Lips - Lipgloss - (Full size) 5 ml - Vejl. pris 99 kr
Jeg har virkelig forsøgt at finde noget information om denne lipgloss, men jeg har ikke kunne finde noget. Hjemmesiden der står på selve tuben eksisterer ikke og.. jeg har heller ikke kunne finde produktet igennem Google. What?! Det virker en smule... mærkeligt? Eller?

Men bortset fra det, så er det en okay lipgloss. Farven er slet ikke en jeg tror jeg ville gå med, men selve produktet er fint. Den klistrer ikke for meget og har en behagelig duft. Man får ikke en jævn farve når man påfører den, så det skal man ikke forvente af den. Den er meget transparent men stadig med en smule babypink farve - især der hvor påføringen er lidt tykkere end andre steder. Man kan bruge den for sig selv eller ovenpå en lipliner eller læbestift. Selvom jeg ved at den pinke er på vej tilbage, så ville jeg dog ønske den havde været neutral i stedet for.

● Être Belle - Red Wine Hydro Sheet Mask - 1 stk á 20 g - Vejl. pris 245 kr for 5 stk
Der er fire forskellige masker det er muligt at få i boxen, og jeg har fået den der hedder "Red Wine Hydro", som er en anti-wrinkles maske. Selve maskens form og snit er jeg stor fan af. Jeg kan ikke fordrage dem der er i én bestemt form uden snit. De passer sjældent særligt godt på ansigtet og falder ofte bare af efter noget tid. Disse med snit kan du bedre rykke rundt som det passer dig, og få dem til at passe bedre til din ansigtsform. Derudover så sidder de altså også bedre "fast" og glider ikke så nemt af. Så man kan sidde oprejst og gå rundt med den på. Ja tak!

Der kan godt være en del væske sammen med masken, men man kan altid klemme lidt af den ud, hvis man synes det bliver for meget. Dog skal man ikke presse det hele ud af den, da det jo er den væske der skal give huden næring, og som man så skal massere ind i huden når den skal af igen efter en 15 minutters tid.

Jeg synes det er svært at bedømme effekten af denne maske når man kun får én, så kan ikke fortælle om den virker. Dog føles huden godt fugtet bagefter og bliver dejligt blød.

● Invisibobble - The Traceless Hair Ring - 3 stk - Vejl. pris 39 kr
Jeg har haft rigtig mange af disse elastikker, men jeg ved stadig ikke helt om jeg synes om dem eller ej. :P De skulle være langt mere skånsomme mod håret og giver ikke en helt så kraftig "bukning" der hvor elastikken sidder som hvis man bruger en alm. elastik. Dog kan man ikke helt undgå det alligevel. Jeg kan i hvert fald ikke. Måske bare mig. Og disse skulle også være brugbare for folk med meget glat hår, som har problemer med alm. elastikker.

Men selvom jeg stadig har en del af disse liggende, så har jeg ikke noget imod at modtage lidt flere. De er gode at have med i tasken, da disse ikke så nemt bliver væk. Så det er endnu en positiv ting. Dog har jeg været uheldig et par gange med "samlingen" på dem. Er de lidt for skævt limet sammen, så holder de seriøst kun et par gange. Men de er heldigvis ikke så dyre, så det er ikke det helt store tab hvis det er. Ville dog ønske mine havde været en anden farve. :) Måske sort eller brun? Kunne have været langt mere brugbart for mig. Men jeg er klart større fan af de tynde her end dem der er en smule tykkere.

● Gosh - Overnight Primer Oil Essence - (Full size) 30 ml - Vejl. pris 159,95 kr
Jeg har endnu ikke haft god erfaring med produkter som dette, men denne olie kan også bruges om natten. Jeg har i forvejen voldsom olieret hud, så tippet om at bruge den i sin foundation eller under makeuppen er slet ikke en mulighed for mig. Prøvede det en dag og det var big no-no. Normalt går der et par timer før jeg ligner en diskokugle, men med denne under makeuppen blev jeg bare fedtet med det samme, og makeuppen kørte bare rundt på huden af mig. Virkelig klamt. Så kan ikke anbefale den under makeuppen hvis du har olieret hud.

Jeg har så også prøvet at bruge den om aftenen sammen med en natcreme og der er den slet ikke dårlig. Jeg har overraskende blød hud om morgenen når jeg bruger denne sammen med min natcreme og jeg slår ikke ud af den. Kæmpe bonus! Var faktisk bange for at jeg ville vågne op til en masse uren hud (udover det jeg slås med i forvejen), men det er ikke sket. Så jeg kan godt forestille mig at denne bliver en fast del af min aftenrutine. :)

● Nivea - Essentials Facial Cleansing Wipes - 7 stk - Vejl. pris 49 kr
Man kan aldrig få for mange renseservietter, så jeg er tilfreds med at få en pakke med i denne box. Jeg er også ret glad for dem jeg tidligere har prøvet fra Nivea, så jeg var ret sikker på at disse heller ikke ville skuffe. Jeg var dog en smule i tvivl ang. "creme"-delen i disse, men det var slet ikke noget problem. De fungerede som de skulle ved fjernelse af makeup og også ved en alm. overfladisk rensning af ansigtet om morgenen. Så alt i alt er de en nyttig ting at have.

● Natura Siberica - Oblepikha Hand Cream - (Full size) 30 ml - Vejl. pris 29 kr
Jeg har alt for mange håndcreme i skabe, skuffer og kasser, og jeg burde virkelig begynde at give nogen videre til andre. For alle boxe har det med at have en håndcreme med hver gang. Og det bliver altså til mange efter noget tid. Men! Denne beholder jeg satme. Den dufter fantastisk!

Den er overraskende god til tørre hænder - den fugter ret godt og gør huden super blød. Jeg har i hvert fald kunne mærke en forskel efter et par dage. Så jeg er ret glad for den, selvom jeg til tider godt kan være lidt træt af at blive ved med at få håndcremer. Denne gang klager jeg mig dog ikke, for jeg er blevet ret glad for den.

● Balance Me - Tinted Wonder Eye Cream - (Full size) 10 ml - Vejl. pris 215 kr
Nu er jeg på ingen måde fan af dette brand og deres produkter, men derfor har jeg alligevel valgt at give den en chance. Kan jo ikke rigtig udtale mig om den uden at have testet den, vel?

Jeg har så testet den i en lille uge nu og jeg synes ikke den er noget specielt. Jo den giver da en smule fugt omkring øjnene, men mere er der ikke i den. Og den tint de snakker om, kunne de lige så godt have undladt. I hvert fald i mit tilfælde. Den dækker intet og ses slet ikke når den kommer på. Så jeg er ikke særligt imponeret over denne. Men det kommer nok ikke som nogen overraskelse. :P Den skal jo nok fungere for andre.

Det var en okay box. Ikke en jeg jubler over, men den var okay. Der var et par lækre ting i, så det er godt. Jeg er glad for håndcremen og elastikkerne og primer olien er også okay, men jeg er slet ikke imponeret over øjencremen. Resten er sådan lidt .... neutralt. Så ikke en box jeg er helt oppe og ringe over, men den er acceptabel. :) Glæder mig til at se hvad Februar boxen byder på.

Denne Goodiebox er modtaget som gave

Ingen kommentarer:

Send en kommentar