Lad os bare glemme dagen i dag

Dagen i dag har været en af de dage, hvor man ønskede at man bare var blevet liggende i sengen da vækkeuret ringede i morges. Intet er gået som planlagt og rigtig mange ting er gået galt. Så jeg sidder her til aften og er godt træt i hovedet og en smule sur og trist. Med en stor portion irritation oveni. Men der er ikke noget at gøre. Andet end at droppe resten på to-do-listen, så man ikke risikerede at også det gik galt, og vente med det til i morgen. Hvor man kan starte forfra.

Oveni alt det så fandt jeg også ud af, at mine Sims-dage er talte. Jeg besluttede mig nemlig for at "koble af" efter alt bare gik galt og spille en smule Sims. Men lige som jeg var kommet igang med at lave et super fint og hyggeligt hus, så brændte computeren sammen. Gamle lortespand. Så det kan min computer så ikke køre længere. Ved godt at den egentlig burde skrottes og burde være blevet det for et år siden, men.. pengene hænger jo ikke ligefrem på træerne, såå.. jeg bider i det sure æble indtil sidste åndedrag.

Så jah.. Det har sku ikke ligefrem været "min dag" i dag. Som plaster på såret sidder jeg nu og tygger lidt i en fedtet pizza, som jeg fik leveret for lidt tid siden, skyller den ned med en Verdi og slapper af med nogle serie-afsnit og YouTube-videoer imens stuen er fyldt med tændte stearinlys.

Smutter.. Vil fortsætte med at have ondt af mig selv. Måske endda slutte af med et fodbad og ansigtsmaske senere. Ja det tror jeg sku er planen. :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar