Bål-spotting og gane-godter med Familien denne weekend

Weekenden er gået overraskende hurtigt denne gang. Alt for hurtigt. Kunne nemlig godt lige bruge et par dage mere sammen med min søster, men de tager hjem her inden længe. Føler ikke vi har tilbragt nok tid sammen, men der går forhåbentlig ikke så længe før vi ses igen. Og næste gang har vi planer om at tage ud og støvsuge lidt loppemarkeder, så det ser jeg meget frem til. ;) Denne weekend stod på grillmad, jagten på Sankt Hans bål (vi var alt for sent ude, så det var kun de sørgelige rester vi fandt) og en tur forbi Kulinarisk Sydfyn i Svendborg, hvor vores mor stod i en mad-bod sammen med hendes klasse. Det var egentlig en hyggelig tur, men der var sort af mennesker, der var ikke ret mange steder hvor man kunne købe noget uden at blive ruineret ej hellere var der ret mange smagsprøver, og så var der ret mange skybrud, så vi endte med at være godt gennemblødte inden vi kom hjem. Men det var som sagt alligevel ret hyggeligt. Også selvom vi alle endte med at have træthedskrise da vi kom hjem og faldt døde om. :P

Så en helt okay hyggelig weekend blev det til. I dag startede jeg dagen ud med nogle rundstykker - som viceværten leverer til døren hver Søndag - en kop varm mokka og lidt læsning. Perfekt start på weekendens sidste dag. Næst skal jeg lige have tjekket op på nogle mails, som jeg endnu ikke har haft tid til at gå igennem, denne måneds Goodiebox og så tror jeg ellers den står på planlægning af dagen i morgen. Det bliver en lang og praktisk dag, men så får jeg da startet ugen ud på en fornuftig måde.

Håber I andre derude på den anden side af skærmene har haft en rigtig god weekend. :D

4 kommentarer:

  1. Lyder virkelig som en dejlig weekend <3

    Knus <3

    SvarSlet
  2. Lyder skønt 😎 Besøger du aldrig din søster ? Kh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har desværre ikke økonomi til at tage på så lange ture igennem lille DK. Så nej.. Kun hvis de gamle skal derop, så kører jeg gerne med.

      Slet