"World of Wizardry"-boxen fra GeekGear - August 2017

Som jeg skrev i mit sidste indlæg hvor jeg viste Harry Potter boxene frem, så har jeg valgt at prøve "World of Wizardry"-boxen fra GeekGear i et stykke tid. Dog holder jeg en pause i September men så regner jeg med at fortsætte fra Oktober igen i en periode. Hintsene til næste måned siger mig ikke ret meget, så det er én af grundene til at jeg holder en pause. Jeg kan selvfølgelig ende med at fortryde mit valg, men i September skal jeg også købe noget som... tja.. Jeg har set frem til at eje i flere år, så jeg mener nu nok at det bliver det værd. :P Men så ser jeg bare frem til at fortsætte fra Oktober igen. Og indtil da så lad os få kigget lidt nærmere på denne måneds box.


"World of Wizardry"- boxen indeholder denne måned:

Free Elf T-shirt
Replica Helga's Cup
Exclusive Licensed House Poster
Artists Signed Print
Stag Patronus Print
World of Wizardry Plushie
Exclusive Enable Pin

Jeg havde virkelig set frem til denne måneds box, da der både ville være noget med mit valgte "hus" og med Dobby. Men.. Jeg må indrømme at jeg er ret skuffet. Det er skam nogle fine ting der er med denne gang, men... 3 prints?? 3????? Jeg kan ikke rigtig bruge de prints der er med. Så der er jeg allerede meget skuffet. Igen.. De er egentlig meget fine, men.. 3??? *Suk* De plejer at nøjes med et enkelt, og det er fint. Men når der er hele tre prints, så begrænser det jo antallet af de andre ting man måske kunne bruge. Så der er det allerede ned af bakke for denne måneds box. Men lad os kigge lidt nærmere på det hele og gennemgå dem enkeltvis.

Det første print er en plakat med våbenskjoldet fra mit valgte Hogwarts "hus". Det er faktisk en ret fin plakat, men nu er det jo ikke ligefrem plakater jeg har hængende herhjemme. Og nu hvor der endelig var noget "hus"-relateret med i boxen, kunne det så i det mindste ikke have været noget man kunne have på eller have stående til pynt? Øv siger jeg bare. Det hint de gav sidste måned gav mig lidt andre forventninger end en plakat.

Månedens pin er den sidste ud af det sæt de har haft i boxen de sidste tre måneder nu. Det er en fin pin, men igen.. Ikke lige en jeg kunne finde på at bruge. Men kender måske en anden der kan få glæde af denne. ;)

De to andre prints er.. okay. Det med Luna kan jeg ikke rigtig se mig selv have hængende - hvilket er en skam for det er jo faktisk ret fint! Men tja.. Nu må vi se hvad der sker med det. Det andet er med et silhuet af en kronhjort, en masse dementorer og en lille troldmand i bunden. I baggrunden kan man se en skov, og når det nu skulle være, så er jeg glad for at jeg fik denne version og ikke den i sort/grå. Dén ville godt nok have været kedelig. Denne kan jeg måske godt se mig selv have hængende et sted - måske endda i en ramme - da den ikke skriger "Harry Potter" og så har jeg jo i forvejen to kranier fra hjorte hængende. Så det ville ikke være så skævt med dette print et sted. Dette er dog også det print der fast kommer med i boxen. De andre to har erstattet to andre ting. Igen - øv! *Hahahahah*

Vi har også fået en lille "bamse" med denne gang. Alle har fået Hermione, hvilket jeg synes er ret kedeligt. Især for os der ikke er i "Gryffindor". Så den er jeg også ret skuffet over. Det havde nok været noget andet hvis jeg var i det "hus", men.. nope. Så det er også en ommer herfra.

I boxen gemte der sig også en lille version af Helga's Cup, hvilket jeg synes er ret sødt. Jeg er godt nok ikke fra Hufflepuff, men den står fint sammen med mine Harry Potter bøger, så den er jeg ganske okay med at have fået med.

Sidst men ikke mindst, så er der en T-shirt med og denne er klart det bedste i hele boxen. Måske også det eneste rigtige brugbare for mig denne gang. Og den er med Dobby på! Havde håbet på en Dobby-figur jeg kunne havde stående, men at få ham som print på en T-shirt er heller ikke værst. Dog er printet meget "in your face"-stort. Det kunne de måske godt have gjort en smule mindre, eller måske valgt nogle lidt mørkere farver så kontrasten ikke ville være stå stor. Men bortset fra det, så er jeg okay tilfreds med denne T-shirt.

Som I nok har kunne læse jer frem til, så har jeg været ret skuffet over denne måneds box. Det er også en af grundene til min pause - udover de lidt kedelige hints - så jeg tror det bliver ganske okay med en lille pause. Håber Oktober bliver meget bedre. Måske får vi endda noget mere wearable til Efteråret. Krydser alt hvad jeg har. :D

3 kommentarer:

  1. Ej, den Dobby t-shirt er altså bare super fin!
    Hvad er din erfaring med levering fra GeekGear, kommer pakkerne indenfor en rimelig tidsramme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er den bare! Har den faktisk på i dag. :)
      De sender boxen ud mellem d. 21 og 25 hver måned (mener jeg) og jeg plejer at få den inden for en uge. Altså ca. 5-8 hverdage. Så jeg synes det er en helt okay leveringstid.

      Slet
    2. Ja, det lyder jo meget fair! :)

      Slet