Nye Special Edition Produkter fra The Body Shop - "Vanilla Pumpkin"

Jeg var lige ved at eksplodere af glæde da jeg så, at The Body Shop havde lavet en ny serie - og så MED GRÆSKAR! Jeg har jo en ret stor svaghed for græskar, så jeg køber gerne det jeg kan få fingrene i. Om det er pynt, duftlys, spiselige ting og skønhedsprodukter, så er jeg solgt. Det er selvfølgelig en smule risikabelt for hvad nu hvis jeg ikke synes om duften eller smagen? Well.. Det er en chance jeg gerne tager.

Jeg opdagede disse produkter på deres UK site og ventetiden på at de skulle komme til DK var uudholdelig. Jeg er ret utålmodig og det bliver ikke bedre når det kommer til ting jeg virkelig brænder for. Men de var så søde at sende mig en besked da produkterne endelig kunne købes herhjemme og jeg gik straks igang med at smide ting i indkøbskurven. Det blev til 2 stk Shower Gels, 1 stk Body Butter og 2 stk Håndcremer. Fortryder at jeg ikke købte en Shimmer Mist hjem også, men den kan jeg altid købt når jeg på et tidspunkt kommer til Odense. Hvis de altså stadig har produkterne til den tid.

Duften af denne Vanilla Pumpkin var jeg som sagt ret spændt på. For vanilje kan hurtigt blive for meget. Deres Vanilla Chai duft fra sidste år var ikke min kop te, så var lidt nervøs for denne. Men nu har jeg haft produkterne i noget tid og jeg er blevet vanvittigt vild med duften! Vaniljen er ikke lige så kvalm som jeg havde frygtet. Den er varm og krydret og det synes jeg er ret lækkert. Og så er der lige et hint af græskar. Græskar har en speciel duft og den er ikke nødvendigvis noget alle kan lide, men jeg synes den er så lækker. Der var nogle stykker der havde fortalt at de slet ikke kunne dufte græskar-delen, men det kan jeg sagtens. Så jeg er ovenud tilfreds med købet af disse produkter og de er hurtigt gået hen og er blevet en stor favorit hos mig. Og så er designet på mærkatet altså bare så smukt! De står så fint fremme og pynter i sig selv dette Efterår.

8 kommentarer:

  1. Jeg har det som dig, jeg er vild med ALT græskar. Jeg kan ikke få nok, så da jeg så denne serie købte jeg også det hele. To af hver 🙈

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil så gerne have en shimmer mist også. :D OG måske en bodybutter mere. Det dufter så fandens godt! *Hehe*

      Slet
  2. Er vild med indpakningen på produkterne og elsker dine billeder <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. :D Ja den er jeg også tosset vild med. <3

      Slet
  3. Jeg vil ind og dufte til den, selvom min ynglings duft fra body shop er hindbær 🎃👻🍂🍁🍄 Lone

    SvarSlet