Prøver at holde hovedet koldt og gøre lidt godt for mig selv i dag

Helved brød løs i går aftes, og jeg har gået og været nervøs lige siden. Både pga. mit første møde med "bostøtte" i dag, men også for hvad der ville ske mht. situationen fra i går. Sov derfor elendigt i nat og vågnede flere gange fra mareridt. Så da vækkeuret ringede i morges var jeg simpelthen bare så smadret. Og et bad hjalp slet ikke på det.

Men mit møde med bostøtten gik fint. Har set hende mange gange før her i byen og vi havde ingen problemer med at snakke. Så det var heldigvis et ret godt førstehåndsindtryk. Er spændt på hvordan det kommer til at gå fremover. Næste møde bliver i December og så skal vi have fundet ud af hvor ofte eller hvor lidt jeg har brug for at hun kigger forbi.

Efter hun gik har jeg haft en form for lettelse indeni, men så sandelig også en voldsom nervøsitet. Jeg har endnu ikke hørt noget mht. situationen fra i går. Ved ikke om det er blevet løst, om der er blevet bakket ud eller hvad. Og det er ulideligt ikke at høre noget! Der bliver heller ikke svaret på sms, så er bange for at der ikke er mulighed for kontakt. Hvad fanden er der sket?! Jeg hader at sidde her og være så bange og nervøs for et andet menneske og samtidig med have en grim fornemmelse for at vedkommende har valgt at bakke ud og blive i det helved man befinder sig i. Det gør så ondt indeni.

Men jeg er blevet bedt om at prøve at gøre noget godt for mig selv i dag, så jeg kan få humøret lidt på rette køl igen. Derfor smuttede jeg hurtigt ned efter noget lækkert til et ostebord og lidt nem aftensmad. Og nu sidder jeg så her og prøver på at få varmen med en kop te imens jeg skimter lidt Jule-magasiner ud. Jeg fryser helt vildt. Det er nerver og det er den sidste rest influenza der sidder i kroppen der er skyld i det. Men hold da op hvor vil kulden bare gerne holde fast i mig. Er bange for at varmen ikke kommer tilbage i kroppen i dag. Hader at have det sådan her.

Jeg ved heller ikke om mine aftaler denne weekend bliver til noget. Lørdag holder jeg dog fast i med næb og klør, men dagen i morgen er meget usikker nu. Jeg har det virkelig ikke godt med ændringer med så kort varsel. Eller uvisheden om om det bliver til noget. Så jeg må bare vente. Og håbe på at jeg snart får svar. Hvad som helst. Øv altså..

Nå, men jeg vil guffe min sidste muffin i mig og sluge lidt te. Vil nok også forsøge at læse lidt, men tror slet ikke at koncentrationen vil være til det. Måske stene nogle film? Tage en lur for at indhente noget søvn? What to do?!


2 kommentarer:

  1. Det lyder ikke, som om du har det særlig godt ven. <3 Hvad skete der i går? Helt okay, hvis du ikke har lyst til at svare på det Mange gode tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre ikke nej. /: Åh.. Det er ikke rigtig noget jeg kan fortælle, da det egentlig ikke er min "historie" at fortælle.. Men tak for tankerne. ;)

      Slet