"World of Wizardry"-boxen fra GeekGear - November 2017

I Mandags ankom denne måneds "Harry Potter"-GeekGearbox, og denne gang er det deres Jule-box. I kan tro jeg har været spændt på denne, da jeg lidt håbede på måske nogle handsker, et tørklæde eller noget i den retning. Desværre var det ikke en del af indholdet denne gang, men så må jeg bare krydse fingre for de næste par boxe inden jeg vælger at melde mig af boxen igen. Regner med at Februar skal være min sidste box. Men nu må vi se hvad der sker. ;)

Men lad os nu kigge lidt nærmere på November boxens indhold.

"World of Wizardry"- boxen indeholder denne måned:

House Diadem Brooch
Holiday Greeting Cards
Licensed Hogwarts House Print
Wizards Chess Piece Figure
Licensed Dobby Rubber Keychain
Wizarding Beanie
Christmas House Elf T-shirt

Det første jeg så da jeg åbnede boxen op denne måned var den helt ekstremt søde T-shirt med Dobby på! Og så med nissehue! Aih men den er simpelthen for skøn. Den er utroligt kitch og det elsker jeg virkelig. Min T-shirt er mørkeblå, hvor dem der har valgt en mindre størrelse end jeg selv har fået den i grå. Jeg er virkelig glad for at den store størrelse er i blå. En dejlig mørk blå der skriger langt væk af kolde vinternætter. Ja tak!
Og nu hvor vi alligevel er ved Dobby, så har vi også fået en nøglering med ham denne måned. Så sød en nøglering! Han mangler bare sin lille sok på denne. :P

Den eneste "Vinter"-agtige genstand vi har fået med denne gang er en hue. Eller en beanie som de kaldes. Jeg går ikke rigtig selv med den slags, men den er nu alligevel ret fin. På forsiden står der "You're a Wizard!" og på bagsiden er der et lille gyldent lyn. Ville ønske jeg ikke lignede en idiot med sådan en her på, for den er dejlig simpel.

Ét af de hint vi fik til denne box var skakspillet fra bøgerne/filmene. Så jeg var ret sikker på, at det var en lille figur af en af brikkerne vi ville få med denne gang - og ganske rigtigt. Den skriger ikke umiddelbart "Harry Potter" hvis man ikke lige ved hvor den stammer fra, men fin til samlingen det er den helt sikkert.
Endnu en ting der er fin i samlingen er den fine diadem broche vi har fået med. Så fin en lille - eller faktisk okay stor - broche. Om jeg kommer til at bruge den ved jeg ikke, men så kan den da stå og pynte fint sammen med de andre ting jeg har stående sammen med bøgerne. :)

Vi har også fået et par Jule-kort med denne gang. Ikke nogen jeg som sådan kan bruge, men.. tja.. Måske alligevel. Jeg kunne godt have undværet disse, men sådan kan det jo gå. Der vil nok altid være noget man ikke rigtig kan bruge.

Sidst men ikke mindst så er der vores print. Denne gang var det et print der relaterede til det hus man er i. Da jeg er i Slytherin, så er det det våbenskjold der er på mit. Er ret fint print, men aner simpelthen ikke hvor jeg skal hænge det op. *Hehe* Men gemmes skal det. Kan jo være jeg får brug for det en dag.

Det var så indholdet af denne måneds box. Der er nogle rigtig fine ting iblandt, men jeg er stadig lidt ked af at der ikke var et tørklæde eller nogle handsker med. Men nu må vi se om jeg er så heldig at der i en af de tre boxe kommer noget i den retning. Måske endda i den næste? Krydser fingre.

Nu vil jeg smide mig på langs i sofaen og se et par Harry Potter film. :D Får jeg altid lyst til når jeg modtager denne box.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)