#BlogXMas - DIY: Julegave Dekorationer

*Reklame* - Materialer er venligst tilsendt af DP Danmark.
Jeg har igen været så heldig at DP Danmark har tilsendt mig noget lækkert gavepapir, gavebånd og andet til indpakningen af mine Julegaver. Og de har endnu en gang ramt plet med materialerne når det kommer til min stil. Jeg kan nemlig godt lide det naturlige og tilmed lidt rå og monokrome når det kommer til indpakningen. Det passer rigtig godt ind i det Skandinaviske og de har simpelthen så meget lækkert at vælge imellem. Også noget mere traditionelt hvis man er mere til den slags.

I dag vil jeg vise et par idéer til hvordan man kan pakke Julegaverne ind i år, og hvordan man kan dekorere dem en smule for at give det ekstra lille pift som gør det lidt ekstra specielt at modtage dem.

For nogle år siden gik jeg meget op i at mine pakker skulle være totalt ens, så der ikke var nogen tvivl om hvem de var fra, men det er jeg faktisk gået lidt fra. Jeg havde brug for at kunne slå mig lidt mere løs med min kreativitet. Så jeg begyndte at bruge forskelligt gavepapir og forskellige bånd og mærkater. Og det er seriøst den bedste beslutning jeg har taget.

Nu kan jeg nemlig mixe en masse forskellige ting og få mange forskellige smukke gaver ud af det. I dag viser jeg fem forskellige variationer, med nogle ting der gentager sig, men som stadig får et helt andet look pga. et andet gavepapir eller bånd og pynt. Så find alt det frem I har liggende og prøv at blande dem lidt. Brug også noget Julepynt I har i overskud eller måske endda bringe noget af naturen ind og brug det som dekoration - eller gør som jeg og brug noget fake naturpynt, så det holder lidt længere. Så kan det nemlig genbruges hvis modtageren skulle få lyst til det.

1. Den første pakke har jeg valgt et gavepapir med træ-look til. Derudover har jeg valgt at blødgøre looket en smule med noget blonde og dertil har jeg valgt noget raphia bånd, lidt falske grangrene, vinterbær og et lille mærkat. Blonden er bred så den har jeg valgt at binde om pakken først. Derefter bandt jeg et par tråde af raphiaen om. Man kunne sagtens have brugt noget silkebånd her også, men jeg ville stadig gerne have lidt råt look over denne pakke. Og så blev den til sidst dekoreret med gran og bær. Elsker looket af denne pakke.

2. Denne pakke har jeg valgt at holde lidt mere simpel. Jeg har brugt noget smukt gavepapir med lidt tekst og grankogler på. Derfor har jeg også valgt at genbruge det falske gran til denne. Jeg havde også et mærkat liggende med nogle grankogler og gran på, så det var oplagt at bruge her også. Tilføjede også et træhjerte i sølv og båndet jeg har brugt er noget rigtig lækkert sort gavebånd og den hvide raphia. Det giver gaven et lidt maskulint look og det er jeg faktisk ret stor fan af.

3. Endnu en meget simpel gaveindpakning til denne. Jeg havde dette simple gavepapir liggende i gemmerne og dertil har jeg valgt at bruge det sorte gavebånd og raphiaen igen. For at give bare en smule dekoration til pakken, har jeg valgt at tilføje en falsk julestjerne (blomsten) i sølv. Virkelig fint og simpelt. Man kan godt tilføje lidt falske grønne blade eller noget, men det fungerer også fint uden.

4. Til denne lille fine pakke har jeg valgt at bruge noget gavepapir med sten-look. For at det ikke skal blive for råt, så har jeg igen brugt noget blondebånd til denne. Denne gang er det dog et tyndt bånd og her har jeg igen brugt den hvide raphia. Ja den er jeg blevet ret vild med. ;) Jeg har igen brugt noget falsk gran og bær og har til sidst tilføjet et lille mærkat og en stjerne i sølv. Jeg er ret vild med blonde-detaljen. Det giver et virkelig fint look.

5. Den sidste pakke her er igen holdt ret simpel. Jeg har valgt at bruge et sort gavepapir med hvid tekst og båndet jeg har valgt til er noget groft silkebånd. Til sidst er der blevet tilføjet et lille snefnug og et mærkat og det er det. Simpelt men stadig noget der passer til stilen af de andre pakker også.



Det var et par idéer som jeg har valgt at bruge til mine Julegaver i år. Mulighederne er selvfølgelig uendelige jo flere forskellige materialer man har. Og man kan, som jeg også har gjort, lige klistre et "Merry Christmas"-klistermærke på dem som den sidste prik over i'et. :D Håber I kunne bruge mine idéer til noget og at I får pakket nogle virkelig smukke Julegaver ind i år.


Julekalenderen tidligere:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016

4 kommentarer:

  1. Er vild med dine indpakninger og at du gør så meget ud af det😍

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. :D Jeg elsker at pakke gaver ind og gør gerne lidt ekstra ud af det. Også selvom det kun tager 10 sekunder for folk at pakke dem op. Men så ser de fine ud så længe.

      Slet
  2. De ser da vildt godt ud. Er slet ikke så kreativ som dig, hvad angår indpakning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gør måske også lidt for meget ud af det - taget i betragtning af hvor kort tid det får lov til at sidde på pakkerne. *Hahahahah*

      Slet