Dagen i dag fik en ret ubehagelig start. Jeg havde planlagt hele dagen, så der var ikke plads til uventet ting - og det var lige nøjagtig det der skete. Jeg blev nemlig vækket ved at det ringede på døren. Min bostøtte ville ind. Men vi har først et møde i næste uge?! Jeg blev totalt forvirret og virkelig panisk. Her stod jeg i bar røv og ingenting, smurt ind i fedtet creme mod min psoriasis og havde ikke været i bad endnu. Shit! Så jeg bad hende dobbelt tjekke, for jeg mente bestemt at jeg havde den rigtige dato skrevet ned i min kalender.
Der var så åbenbart gået rod i hendes egen kalender, så vi blev enige om at holde os til den dato jeg havde skrevet ned. Men jeg kunne ikke få pulsen ned igen. Hader at starte dagen ud med panikangst. Det kan ødelægge hele dagen for mig. Og det var den også tæt på at gøre. Jeg kom først igang med de ting jeg havde planlagt omkring middag. Eller.. Har fået ordnet det meste. Der er et par småting jeg valgte at hoppe over, for jeg var simpelthen så smadret i kraniet til sidst. Men jeg fik dog slæbt mig ud i stormen for at komme ned at handle. Nu fortjener jeg satme noget forkælelse.
Jeg har lavet mig en kop varm kakao med det hele og vil nu sidde og nyde det sidste af min bog. Jeg gik i gang med
"Twelve Deaths of Christmas" af Jackson Sharp for et par dage siden og jeg er overrasket over hvor opslugt jeg er af netop denne bog. Den er ikke voldsomt action-fyldt og mega spændende, men der er alligevel et eller andet der tiltrækker mig ved den. Havde regnet med mord, blod og lig på samlebånd - grundet titlen - men det er der ikke rigtig. Det er mere en seriemorder-gåde der skal løses og en baggrund og fortid der skal findes frem fra gemmerne for at finde frem til morderen og hans motiv. Så en stille og rolig Jule-Thriller. :D Ikke dårligt.
Nå.. Det var den afslapning jeg kom fra. Og må hellere få drukket min kakao inden den bliver for kold. Og så vil jeg se om ikke jeg kan nå at læse bogen færdig inden jeg skal igang med noget lækker aftensmad. Og så må vi se om jeg går igang med den næste Jule-bog eller om jeg ender med at stene Jule-film resten af aftenen i stedet for. Under alle omstændigheder så skal der bare flades ud i sofaen resten af dagen. Skal lade op denne weekend da næste uge bliver ...... crazy!
Har alt for mange aftaler, men.. tja.. Jeg må vel tage straffen ugen efter igen. Medmindre jeg kan nå at aflyse nogle af tingene eller skrue lidt ned for mængden af tid jeg bruger på div. aftaler. Må se hvordan kroppen reagerer til den tid. Forhåbentlig er det ikke noget der kommer til at påvirke den knude af vrede jeg har ophobet indeni mig. Der er sket nogle ting de sidste par uger som simpelthen har fået mit bæger til at flyde over. Vil så gerne kunne afreagere lidt for den og få tømt knuden, men jeg gider bare heller ikke at få ødelagt Julen. Jeg burde egentlig lade de skyldige få deres dosis af den, men... magter det simpelthen ikke. Det er som at tale til en dør. Jeg ved det ikke siver ind hos dem. Så jeg må se om ikke jeg selv kan få afløb for den på en eller anden måde. Det er bare pænt frustrerende, for det påvirker mig voldsomt psykisk. Øv altså.
Nå men det skal ikke påvirke min aften. Det må vente til en anden dag. Ha' en fortsat god aften alle sammen. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)