Til Gammeldags Julemarked på Valdemars Slot

Sponsoreret i den forstand at vi stod på gæstelisten og derfor kom gratis ind
Jeanette og jeg snakkede sidste Jul om at vi gerne ville besøge JulemarkedetValdemars Slot, men vi kom aldrig afsted. Da vi så var afsted til deres Livsstils Messe i Sommers, kom vi igen til at snakke om det. Og ved I hvad? I år kom vi afsted! Vi havde snakket om at ville prøve at skrive til dem, for at høre om de kunne være interesseret i at smide et par fribiletter afsted i vores retning, men jeg glemte helt at skrive til dem. Det gjorde Jeanette så og de svarede tilbage at det ville de selvfølgelig gerne. Fantastisk! Så vi besluttede os hurtigt for at tage afsted allerede den første dag markedet holdt åben - altså i dag. Og det betyder at I i dette indlæg vil blive spammet med lidt billeder. :D

Jeg fik ikke købt noget denne gang - hvilket faktisk overrasker mig, men jeg mangler jo som sådan heller ikke noget. Der var ellers rigtig mange fine ting derude jeg sagtens kunne tænke mig, men det var ikke noget der var nødvendigt. Men det var super hyggeligt og stemningen var rigtig god. Og så fik vi også lov til at komme indenfor i Slottet for at se hvordan de havde pyntet op osv. Det var faktisk ret fedt at prøve. Det er meget mindre end det jeg havde forestillet mig, men virkelig hyggeligt og flot indrettet. Og så var der bare Juletræer over det hele. Intet mindre end fantastisk.

Jeg kunne sagtens finde på at tage afsted igen næste år. Og også hvis de holder andre former for markeder. De gør det simpelthen så hyggeligt, og så er der en rigtig god blanding af de boder de har med. Der er lidt til alle, og det synes jeg er rigtig fint. Så jeg vil klart anbefale jer at prøve at tage derud. Enten i morgen eller i den næste weekend.

Programmet for Julemarkedet kan I finde her (Denne weekend) og her (Næste weekend). Listen over de forskellige udstillere kan I finde her. I morgen er der foreksempel Juletræstænding kl 12 foran slottet. Så hvis I vil være med til det, så vil jeg foreslå jer at I får bestilt nogle biletter. ;) For voksne koster det 60,- og børn 25,-. Klart pengene værd hvis I spørger mig.

Jeg valgte også at vlogge en smule i dag, så jeg har også en lille video til jer. Min første vlog i virkelig lang tid, så bær over med mig. :P Den kan I se her.

Vi valgte faktisk også at smutte forbi Ravnsborg for at tjekke Jim Lyngvilds Julemarked ud, men det var desværre ikke så godt som forventet. Jo der var hyggeligt, men.. slet ikke i den grad vi havde håbet på. Og der var ikke ret meget "Viking" over markedet. Ja ved godt det var et Julemarked, men nu er det jo Ravnsborg, så jeg havde håbet på mere af hans egen ånd i det. Så det var lidt en skuffelse. Derfor har jeg også kun fået taget et par enkelte billeder og jeg tror ikke jeg tager dertil en anden gang. Der var også sort af mennesker, så det var svært at komme til nogen steder. Det ødelagde det også lidt. Men nu har vi da prøvet det. :)

Håber I har haft en skøn Lørdag og at I er kommet godt ind i December. Og husk endelig at følge med i Julekalenderen her på bloggen. ;)

4 kommentarer:

  1. Supper hyggelig dag og skønt at se dig vlogge igen..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så meget ude af træning. :P Og ja det var en super hyggelig dag. Vi må ses noget mere altså!

      Slet
  2. Lyder som en dejlig dag ❤️🎄🎅🏻 Kh Lone

    SvarSlet