Nye Shower Gels i Palmolives Aroma Sensations Serie

Da jeg var nede og handle tidligere, så jeg at de nye Palmolive Aroma Sensations Shower Gels var kommet i sortimentet i min lokale Føtex. Jeg har set op til flere bloggere skrive om dem, og jeg har ville teste dem lige siden. Så selvfølgelig dumpede der en af hver ned i indkøbskurven.

De indeholder begge olier og det er jeg personligt ret stor fan af når det kommer til shower gels. Ens hud bliver så dejlig og lækker blød over en længere periode. Og når man har psoriasis, så er det altså rart at kunne bruge noget der kan blødgøre de dumme hudskorper man får rundt omkring på kroppen. Burde måske have købt et par stykker af hver, men jeg har simpelthen så mange forskellige shower gels på lager herhjemme, så jeg valgte at styre mig.

De dufter vidt forskelligt. Den der hedder "So Luminous" er meget varm og sød i duften. Den indeholder macadamiaolie og duften af pæon. Personligt er denne variant ikke min favorit, men jeg kunne godt forestille mig at den er lækker at bruge om Sommeren. Selvom den nok ender med at blive lidt for tung for mig. Men jeg ville alligevel gerne teste den, så den kom altså med mig hjem.

Den der hedder "Just Fabulous" er dejlig frisk i duften. Den indeholder avokadoolie og duften af iris. Denne er så meget mere mig. Som sagt så dufter den dejlig frisk og jeg forestiller mig en skøn solskinsdag med nyslået græs, nyudsprungne blomster og en let og frisk vind. Denne kunne jeg godt finde på at købe flere af hvis den er til at få fingrene i når årstiderne skifter. Hvor er den skøn!

Skal man have den fulde effekt ud af disse shower gels så vil jeg anbefale jer at bruge en af de der sjove fluffy badesvapme der ligner en blomst sammen med dem. Det gør at du samtidig med at få en masse skum så eksfolierer du også huden. Og derved så får olierne i disse shower gels virkelig lov til at komme til deres ret. Huden bliver simpelthen så lækker. Prøv det. ;) Disse shower gels koster pt. kun 10 kr stykket i Føtex. Så lækker en deal. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)