_____________

Blev genforenet med en skøn veninde i dag

I dag stod den på genforening med en veninde jeg gik på HF med. Efter vi stoppede dernede - eller efter jeg blev færdig med HF - har vi kun set hinanden et par gange efterfølgende, og der gik længere og længere imellem og sidste gang var vist... 2 eller 3 år siden!? Og ohhh my hvor har jeg dog savnet hende! Men livet har været imod os begge og jah. Vi fik så aldrig rigtig set hinanden. Men i Lørdags skrev hun og spurgte om jeg ville finde en dag hvor vi kunne ses og indhente en masse. Og det blev så i dag. Jeg havde fri, så det passede perfekt at hun kiggede forbi efter skole.

Jeg var både nervøs og spændt. Jeg vidste at vi ville klikke lige med det samme, men der er jo gået så mange år og der er sket en masse siden. Så der var en del at indhente. Jeg føler ikke vi nåede det hele, men det vigtigste kom vi da igennem. Og der var en del ting jeg blev overrasket over men faktisk også lettet. For det første så er hun den form for veninde, som hvor det ikke gør den store forskel hvor længe der er gået siden sidst, for vi finder hinanden lige med det samme. Og vi har altid haft det godt med hinanden. Som i rigtig godt. Og vi har mange ligheder som gør at jeg føler mig tryg sammen med hende. Og i dag føler jeg at vi blev det mere tætte. For det viser sig faktisk at vi går og kæmper med de samme diagnoser. Hun har også ADD! Jeg kan ikke beskrive hvor "lettet" det gør mig. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun også kæmper med det, men det er så stor en lettelse at vide at man nu ikke længere er alene. Og at han faktisk har en tæt på som nu også kender til hvordan det er. Og så havde hun nogle rigtig gode nyheder mht. hendes forhold. Jeg er simpelthen så glad på hendes vegne og jeg håber virkelig at vi bliver bedre til at holde kontakten fra nu af og at vi faktisk får set hinanden noget oftere.

Vi kunne stadig have siddet og snakket nu her, men hun havde nogle ting hun skulle i aften, så hun måtte hellere komme afsted til tiden. Eller.. det trak alligevel lidt ud, men ikke så længe som det plejer. *Hehe* Det kan nemt gå fra at være en aftale på et par timer til at vare hele dagen i stedet for. Men ja.. Det har været rigtig dejligt at se hende igen.

I morgen skal jeg ned og træne om formiddagen og ellers står dagen på noget afslapning. Jeg skal nemlig på messe hele dagen om Søndagen, så jeg bliver nødt til at lade lidt energi op til den dag. Er spændt på at se hvordan det bliver. Der er en del flere boder denne gang, og vi er også blevet inviteret til at deltage i noget om aftenen, så det skal nok blive spændende. Alt det vil I kunne læse om her på bloggen når det er. ;)

Ohhh! Inden jeg slutter af. Jeg vil også lige fortælle jer, at jeg har fået postet min første video på Instagram i dag. Der var ikke den store respons på min YouTube video så jeg føler ikke rigtig at der er den store interesse for dem der længere, så nu prøver jeg på Instagram i en periode. Så smut gerne ind og følg mig og se med. Ville i hvert fald gøre mig glad. Tak.

4 kommentarer:

  1. Hvor skønt, kan godt forstå, du var nervøs - det var da tydeligvis en rigtig god idé :D

    - A

    SvarSlet
  2. Lyder rigtig hyggeligt :) glad for at du er begyndt at have nogle veninder, så du ikke skal føle dig så ensom <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jah... Nu håber jeg bare at vi fortsat kan holde kontakten. Der er jo ikke så forfærdelig mange her i Faaborg jeg snakker specielt godt med. Så det er med at holde på dem man nu har. :)

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)