Nyt Personligt Mobil Cover fra GoCustomized.dk - Forest Fox Witch

Reklame for GoCustomized.dk - Modtaget til anmeldelse. Indeholder egne meninger.
Så har jeg igen været så heldig at få lov til at lave mig et mobil cover igennem GoCustomized.dk, og denne gang ville jeg gerne prøve at lave et design til et "tegnebogs"-cover. Hvis I har set mit første cover, så ved I at jeg virkelig elsker det og jeg var imponeret over kvaliteten af det cover jeg fik hjem. Printet er perfekt og det sidder som det skal. Så jeg var spændt på at se hvordan det ville være med et andet type cover.

Jeg har derfor - igen - lavet mig et cover til Huawei P9 Lite og som sagt blev det "tegnebogs"-modellen denne gang. Desværre laver de ikke print på hele coveret til min model, så jeg var spændt på at se hvordan det ville se ud når nu det kun er på fronten. Og selvfølgelig også hvordan kvaliteten af selve coveret ville være.

Jeg ville gerne lave designet så det passer til mine nye visitkort, så det blev med en nåleskov i baggrunden og mit lille logo med ræven og heksehatten. Og det hele blev selvfølgelig også holde i monokrome nuancer så det passer til mig. Kunne jeg have fået print hele vejen rundt ville det have set skide godt ud, men sådan blev det desværre ikke. Jeg synes nu alligevel at jeg fik lavet et ret godt eksempel.

Hvordan synes jeg så om printet på coveret? Well.. Jeg er ikke specielt tilfreds. Jeg synes det ser... skævt ud. Fordi der kun er print på forsiden, så virker det lidt som om der er blevet "skåret" noget af i venstre side og der derfor er en sort kant. Det er lidt svært at se på billederne, men kigger man direkte på coveret, så kan man tydeligt se at printet sidder mere til højre end i midten. Det synes jeg ødelægger det lidt. Det ville som sagt have set så meget mere lækkert ud hvis det fortsætte rundt til bagsiden uden at blive "skåret" i. For printet går jo helt ud til kanten og er under syningen, så når det sidder som det gør, så ser det bare ikke specielt professionelt ud. Hvis du selv beslutter dig for at lave dit eget cover i denne stil, så sørg for at tjekke op på om de printer på hele coveret til din model. Hvis ikke, så vil jeg nok vælge et design der ikke fylder hele forsiden ud, men måske kun sidder på midten. Så slipper I for den dumme kant.

Hvis man ser bort fra det uheldige resultat med printet, så er selve coveret faktisk i en ret god kvalitet. Det er slet ikke som de billige af slagsen man kan finde på eBay, og som jeg har haft min del af igennem årene. Dette er mere robust og lækkert. Og så er selve "lukningen" med magnet og ikke en trykknap. Se dét har jeg virkelig savnet ved de andre jeg havde. Og fordi det føles mere robust, så føler jeg også at min mobil sidder det mere sikkert i det. Og selve "indmaden" - altså det cover mobilen skal sidde i - er i blødt plast, så mobilen er nem at sætte i og tage ud igen. Samt at der ikke er nogen risiko for at det flækker hvis det får stød. Det er virkelig noget jeg sætter pris på. Og så er hullerne til kamera og fingeraftryks-feltet ikke skæve eller dækker ind over div. ting. Du får altså ikke en dum sort skygge på billederne når man bruger kameraet osv. Dog skal man lige vænne sig til at der er længere ind til fingeraftryks-feltet da coveret er ret tykt, så man skal mase fingeren godt ned for at den kan registrere den, men det vænner man sig til.

Og så har det det klassiske "knæk" på bagsiden så man kan sætte mobilen op på en vinkel hvis man skal se videoer osv imens man laver noget. Det er altså også en lækker funktion og virkelig nødvendig til tider. Så alt i alt er selve coveret virkelig lækkert og det kan jeg varmt anbefale, men når det kommer til printet på det, så er jeg ikke helt så begejstret. Jeg er sikker på at det slet ikke er noget problem på dem der har print hele vejen rundt, men på dem de kun kan printe på forsiden har jeg ikke de store rosende ord for. Medmindre man vælger et design der sidder i midten af forsiden og derfor ikke er "fuldt".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)