_____________

#Blogtober: Efterårs Shopping

Oktober måned har været en ret dyr måned. Jeg har shoppet en del - selvom jeg ellers havde sat mig for ikke at købe noget overhovedet resten af året. Men der dukkede løbende ting op som jeg stod og manglede og andet som jeg ikke kunne lade gå min næse forbi. Og så fik jeg mulighed for at købe alle de ting jeg skal bruge i Julen i denne måned også, så det endte som sagt med at blive ret dyrt.

Det første jeg fik købt var nogle lækre duftvoks fra Duftverket.dk. De tre dufte er "Warm Pumpkin Firewood", "Toffee Apple Crunch" og "Awesome Autumn" hvor "Warm Pumpkin Firewood" er den nye der udkom i år. Og ohhh my hvor har jeg nydt dem hele måneden. Her har duftet så skønt af Efterår.

Jeg købte også lidt tøj, som ikke er vist her på billederne da det ligger til vask. Men jeg har købt to par dukser - et par sorte og et i en fin kaki farve. Derudover købte jeg også to toppe - en mørk grøn og en sort. Det hele købte jeg hos Zalando. Det var ret dyrt, men jeg havde brug for et par ekstra bukser og toppe, så da jeg endelig fandt noget jeg kunne lide, så blev jeg nødt til at bestille det hjem. Og jeg fortryder intet. Bukserne skal dog ligges op da de er ret lange, men det når jeg nok en dag. :)

Hvis det er noget som jeg altid er på udkig efter i Efteråret, så er det Candy Corn! Det er ikke noget vi som sådan kan få fingrene i her i vores lille land, men vi er så heldige at Ikiosk.dk sælger sådanne ting - hvis de kan få det hjem altså. Og i år havde de faktisk flere varianter. Mums! I kan se hvad jeg købte hjem i dette indlæg. Jeg har ikke rigtig fået spist ret meget af det, fordi jeg gerne vil "gemme" det, men.. det holder jo ikke for evigt, såå.. måske jeg skulle hygge noget mere med det de kommende dage. Og så er der også sneget sig lidt andet Halloween slik ind med posten fra andre forskellige steder. Det meste er allerede spist, men jeg har stadig disse to slikkepinde tilbage med candy corn smag. Har ikke testet disse endnu, men det når jeg nok.

Jeg havde egentlig ikke planlagt at ville købe flere græskar, men jeg faldt over en lille græskarlanterne i Føtex, som jeg ikke kunne stå for, og så købte jeg også 12 hvide græskar fra eBay der ankom i denne måned. Så nu tror jeg vist at jeg har rigeligt med græskar. *Hehe*

Af en eller anden årsag så var jeg ikke længere på anmelderlisten til bogserien "Fortællinger fra Døden" af Katja L. Berger, og det gjorde mig faktisk ret skuffet. "Dødens Engel" er den sidste bog, så jeg undrede mig over hvorfor jeg ikke skulle have lov til at anmelde den, men tja.. Nu skal jeg da ikke slås med det længere. Serien er slut og jeg endte med at købe den sidste bog selv. Og jeg er så glad for at jeg fik fingrene i den. Også selvom det endte med at koste mere end jeg havde regnet med ud fra den aftale jeg havde. Men nok om det. Den er nu min og det er jeg glad for. :D Derfor er den også på min Efterårs Shopping liste. Nu må vi se hvornår jeg får den læst. Forhåbentlig snart. ;)

Og sidst men ikke mindst. Jeg så en poste et billede på Instagram med dette smukke Book Sleeve med ræve fra DriSewing og jeg måtte bare eje det! Jeg har slet ikke brug for flere book sleeves, men jeg havde ikke et til mine paperbacks, så jeg valgte at det skulle være med dette stof. MED RÆVE!!!! Aih men det er simpelthen så fint. Så nu kan jeg beskytte alle mine bøger når jeg har dem med på farten. Små som store bøger. Fantastisk!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)