Et stille og roligt Nytår i sigte

Eller det håber jeg da i hvert fald at det bliver. Jeg ved ikke om naboerne skal holde fest, men jeg har i hvert fald ikke andre planer end om at slappe af med en bog og noget lækkert til ganen. Jeg har heller ikke rigtig energi til andet. Det har været en lang Jul og nu har jeg desværre fanget mig en gang halsbetændelse og forkølelse. Så jeg er træt og virkelig ikke i humør til at være social lige pt. Derfor er en Nytårs aften alene herhjemme bag mine egne fire vægge perfekt.

Jeg har taget hul på en krimi, jeg har forberedt snacks og boblerne er blevet sat på køl. Aftensmaden bliver også nem da det bare skal passe sig selv i ovnen. Så det er bare perfekt. Jo jeg kunne sagtens have lavet en masse lækkert såsom forret og dessert osv, men jeg gad seriøst ikke at lave så meget til mig selv. Jeg er ikke sikker på at jeg ville få det spist. Så det bliver holdt simpelt. Snacks er der også rigeligt af, så jeg kommer ikke til at mangle noget.

Nu håber jeg bare at mit år 2020 starter forholdsvist godt. Helst uden alt for mange ubehagelige overraskelser og hændelser. Jeg har brug for et positivt år. De sidste 3-4 år har været... well.. virkelig ikke specielt gode. Så forhåbentlig vender mit uheld til lidt held næste år. Også selvom året slutter med et par virkelig ubehagelige ting der følger med mig ind i det nye år. Men tja.. Må se hvad der sker.

I dag har jeg fået ryddet lidt op og fjernet det sidste Julepynt. Kalenderen er også blevet 100% klar til årsskiftet og jeg har fået ordnet lidt løse ender hist og her. Så nu er jeg klar til afslapning og alenetid.

Jeg håber at I får en rigtig god Nytårs aften og at I kommer helskindet igennem natten.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)