Goodiebox (Januar 2020) - "Me, Myself and I"

Reklame for Goodiebox - Modtaget som gave og til anmeldelse - Indeholder egne meninger.
Årets første Goodiebox at landet hos mig - eller det gjorde den i hvert fald tidligere på ugen - og denne gang var der fire varianter man kunne få. Pink, Lilla, Grøn og Blå. Jeg har fået den blå. Produkterne i de fire varianter varierer også en smule, men det er for det meste det samme i alle bokse - bare i forskellige varianter.

Temaet er "Me, Myself and I" og det går ud på at man skal gøre noget godt for en selv. Det er tilladt at være selvisk og kun tænke på sig selv. Huden skal plejes og der skal bruges tid på .... sig selv.

● Naobay - DETOX Oxygen Light Cream - Jeg elsker Naobays orange håndcreme, men derudover så er jeg endnu ikke stødt på et produkt fra dem som jeg synes om. Og jeg har nu testet denne siden jeg modtog boksen og jeg er ikke imponeret. Der loves at den trænger hurtigt ind i huden og ikke fedter, men det er min hud desværre ikke enig i. Såå.. Denne bliver lagt i "not using"-bunken og så må vi se om der er en anden der vil have den eller hvad der skal ske med den.
Full size (50 ml) - Vejl. pris 209 kr

● Zarkoperfume - Purple Molécule 070.07 - Vi har før fået en Zarkoperfume tester, og den jeg fik var en pink molécule. Denne gang er den lilla og dufter mere varm og blomsteragtig. Den pinke var meget sur i duften og ikke den store favorit hos mig. Den lilla er heller ikke helt min kop te, men den er bedre. Såå.. Ja. Jeg ville hellere have en Clean, Æther eller en Carven parfume tester. Disse fra Zarkoperfume er slet ikke mig.
Travel size (5 ml) - Vejl. pris 800 kr for 100 ml

● Glov - Moon Pads - Se sådan et produkt her er fantastisk! Jo mindre produkt-spild man kan have jo bedre. Så i stedet for at smide en masse vatrondeller ud, så kan man bruge disse som bare skal vaskes og genbruges. De er sindsygt bløde! Jeg har endnu ikke haft behov for at bruge dem, men jeg er spændt på at få den testet ordentligt. Måske endda med det næste produkt...
Full size (2 stk) - Vejl. pris 51 kr

● Bioderma - Hydrabio H2O - Micellar water er stadig ret populært. Jeg bruger det ikke så ofte mere, men når jeg skal fjerne swatches, så bruger jeg da lidt en gang imellem. Men jeg har SÅ MEGET liggende. Så jeg tror ikke at jeg får den brugt. Med mindre at jeg finder ud af at den er bedre end de andre jeg har. For så bliver den skiftet ud med en af dem. Men ja.. Jeg synes virkelig ikke at vi behøver at få flere micellar waters i disse bokse.
Travel size (100 ml) - Vejl. pris 119 kr for 250 ml

● DeBa - Hands & Nails Cream Balm - Det samme gælder håndcremer. For nogle år siden elskede jeg at modtage dem, men der var min samling heller ikke så stor. Nu har jeg håndcreme nok til resten af mit liv, såå... ikke flere håndcremer tak! Men denne er nu ganske okay. Den trænger godt ind i huden, men har ikke den bedste duft.
Full size (50 ml) - Vejl. pris 30 kr

● de_CURE - N° PUR3 - Nourishing Booster Serum - Vi har tidligere fået en serum fra dette brand og den ved jeg stadig ikke helt hvordan jeg har det med. Den er nemlig lige så flydende som vand og så besværlig at putte i ansigtet. Men denne er mere en fast form og derfor også nemmere at påføre. Jeg mærker ikke nogen større forskel fra før, men tja.. Jeg får den da brugt. Såå.. Den er vel okay.
Travel size (8 ml) - Vejl. pris 855 kr for 30 ml

Denne måneds boks var altså ikke min favorit. Langt fra. Der er faktisk kun én ting som jeg blev rigtig glad for. Resten er enten slet ikke noget jeg får brugt og andet bliver brugt for at det ikke bare står og samler støv. Det er lidt trist at så mange produkter ikke falder i min smag, men det er jo risikoen med disse typer af bokse. De kan ikke ramme plet hver gang. Sidste måneds boks var rigtig god, så det sker da en gang imellem. Men Januar boksen var altså ikke lige mig. Håber Februar boksen falder mere i min smag. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)