Min stalker er muligvis tilbage

Jeg havde en rigtig grim oplevelse i dag. Jeg har diskuteret lidt med mig selv om jeg skulle skrive et uddybende indlæg om det, eller bare holde det til en kort bemærkning på de sociale medier. Men jeg bliver nødt til at få det ud af systemet og det føler jeg at jeg kan herinde. Så derfor vil jeg fortælle jer om det. Og da jeg ikke kan huske om jeg har fortalt om denne person herinde før, så får I lige en lille kort forklaring omkring begyndelsen på det hele.

Det hele startede nede i Føtex. En dag da jeg var nede og handle for flere år tilbage opdager jeg at en af deres asyl-praktikanter går og kigger ret meget efter mig og følger efter mig rundt i butikken. Det sker flere gange og det er tydeligt at han gerne vil i kontakt med mig.

Han finder hurtigt ud af at jeg bor ved det busstopsted som han står på og af bussen og forsøger så at tage kontakt til mig når jeg sidder på altanen eller når han kan se mig i vinduerne. Og så godtroende som jeg er, så lader jeg ham få kontakt til mig. Han er ny i byen og jeg er ret imødekommende og hjælper gerne hvor jeg kan. Han finder mig på Facebook og begynder straks at skrive til mig. Men jeg opdager hurtigt hvad hans hensigt er og jeg forsøger på en pæn måde at forklare ham, at det ikke er det jeg ønsker - på ingen måde. Og da slet ikke når han har kone og børn. Men han forstår det ikke. Så han bliver ved med at sende mig kærligheds erklæringer på Facebook men jeg begynder mere og mere at ignorere ham.

Den sidste besked jeg skriver er i starten af Februar 2017, men han bliver ved. Sidste besked fra ham tikkede ind d. 16. Maj 2019 og derefter hørte jeg ikke mere og så ham kun et par gange derefter. Og så stoppede det. Så jeg har jo tænkt at det var et lukket kapitel. Indtil i dag.

Jeg var til møde med sagsbehandler og job konsulent i dag, og da jeg alligevel var på gåben derned fordi cyklen stadig er ubrugelig, så ville jeg lige smutte ned i byen og kigge lidt. Jeg troede at Normal-pop-up butikken var åben, men den åbner så ikke før om 10 dage. Så det blev lidt spild af en gåtur, og en gåtur jeg gerne ville have været foruden. For dernede støder jeg så på min stalker som jeg ikke har hørt fra i et år.

Jeg går og snakker med min far i telefonen på det tidspunkt så der føler jeg mig egentlig okay, selvom jeg godt kan mærke at pulsen er steget lidt. Men jeg får afsluttet opkaldet og får lagt på. Jeg beslutter mig med det samme for at tage hjem. Men da jeg når Brugsen kommer han i sin bil og kører lige så langsomt ved siden af mig. Han danner faktisk lidt kø efter sig. Jeg standser op og tænker at jeg kunne skynde mig ind til kommunen og gemme mig der, men han parkerer lidt længere oppe af vejen, da han ser at jeg skynder mig over vejen. Og der går jeg for alvor i panik. Døren ind til kommunen er låst pga. alt det her Corona pis så jeg forsøger at skynde mig om bag ved bygningen og smutte den vej hjem af de mindre veje og stier. Der får jeg det første alvorlige panik anfald. Jeg ringer min far op igen og fortæller at min stalker er tilbage og at han følger efter mig. Jeg tør ikke være alene lige der midt i det hele så langt hjemmefra.

Heldigvis støder jeg på en gammel nabo, som jeg normalt står og snakker lidt med når jeg er til møde på kommunen (Hun går vist og gør rent osv dernede), og hun ser straks at der er noget galt. Så hun standser op på cyklen og kommer tilbage imod mig hvor jeg står og forsøger at trække vejret igennem en totalt sammensnøret hals. Vi står og snakker lidt og panikken raser helt vildt i kroppen. Der går så en tilfældig SOSU assistent forbi og da hun kan se at der er noget galt så tilbyder hun at køre mig hjem - efter hun hører hvad der er sket.

Jeg kommer hjem og opdager heldigvis at nogle af naboerne står nede i baggården og snakker, så jeg skynder mig over til dem. Fortæller hvad der er sket og viser dem et billede af ham så de kan advare mig hvis han ender med at dukke op i baggården hvor han INTET har at gøre.

Efterfølgende er jeg blevet ringet op af bostøtten (nogen hos kommunen fandt ud af hvad jeg hedder og at hun var tilknyttet mig) og fik også lige hurtigt givet sagsbehandleren besked. Jeg har sendt en længere forklaring til mit ADD-hold, så nu mangler jeg faktisk bare at give kursus-leder besked. For jeg kommer ikke til at være mig selv i et stykke tid nu, og jeg ved ikke om jeg kan komme afsted til de ting der er meningen at jeg skal afsted til. Og jeg skulle også have en tid hos lægen, men nu har jeg virkelig ikke lyst til at skulle ned i byen igen. Jeg kan stadig mærke panikken i brystet og i halsen (det har sat sig som en stor klump), men pulsen er kommet en hel del ned.

En af naboerne var endda så søde at købe en cola med hjem til mig, for jeg kunne hurtigt mærke at min energi var drastisk dalene efter det voldsomme panikanfald. Så den har jeg siddet og nippet lidt til imens jeg har set lidt YouTube videoer og forsøgt at læse lidt i en bog. Resten af aftenen bliver også tilbragt indendørs bag en låst dør. Jeg VIL være klar til at hygge med niecen i morgen - stalker eller ej. Og det foregår heldigvis ikke her hos mig, så jeg kommer lidt væk hjemmefra. Og bostøtten kommer her Torsdag i stedet for en telefonsamtale på Fredag. Hvilket er meget rart. Så jeg får mulighed for at have folk hos mig de næste par dage. Men før det skal der samles energi og den vil jeg forsøge at lade op i dag.

Det kan godt være at jeg kommer til at være ret stille de næste par dage - måske endda uger - men der er et par planlagte indlæg, så der dumper nok et indlæg ind på bloggen i ny og næ alligevel. Men hvis ikke jeg reagerer eller svarer så er det fordi jeg lige skal have lidt ro og se tiden an. Forhåbentlig var det bare en voldsom forskrækkelse i dag og der kommer ikke til at ske mere, men.. med ham kan man sku aldrig forudsige noget. Så jeg har brug for lidt tid.

2 kommentarer:

  1. Du må blokkere han overalt og gi han grei beskjed om at hvis han ikke gir seg, kontakter du politiet og konen hans. Hun bør få vite hvilken mann hun har.

    SvarSlet
  2. Hvis jeg var dig ville jeg evt. snakke med din bostøtte om at tage sammen ind til politiet og få dem til at stoppe ham. - Hvis politiet ikke vil stoppe ham, så havde jeg skrevet til konen, så kan man håbe på hun smider en "mand" med så unormal en opførsel ud på røv og albuer.

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)