Bogen er venligst tilsendt af Gyldendal og Flamingo - Meningerne er mine egne. ("Sponsoreret")
For noget tid siden læste jeg "Papirprinsessen" af Erin Watt, som
Gyldendal og
Flamingo havde været så søde at sende mig, og hold da op! Slutningen ødelagde mig næsten og jeg har været så spændt på at finde ud af hvad der nu skulle ske. Erin Watt er nemlig eminent til at slutte sine bøger af så man ved sidste side sidder helt ude på kanten og bare sitrer af spænding og så
BANG! Så slutter historien og man sidder tilbage med så mange følelser uden på tøjet, så mange spørgsmål, så mange nerver ...
ARGH!!! I kan læse min anmeldelse af den første bog i
dette indlæg.
De sendte mig så de næste to bøger i serien for noget tid siden og dem har jeg så nu fået læst.
Ella er igen på egen hånd. Hun er stukket af fra Royal-palæet. Reed sårede hende. Hvordan kunne han dog gøre det? Hun skal aldrig tilbage dertil. Tror hun. For familien Royal er fast besluttet på at hun skal tilbage. Og Reed vil gerne have lov til at forklare hvad der skete. For intet er som det så ud til - eller er det? For Reed har rigtig mange hemmeligheder. Hemmeligheder der helst ikke skal frem i lyset. Men det er ikke op til ham. Ikke hvis Ella skal kunne stole på ham igen.
Reeds verden falder sammen om ørerne på ham efterhånden som tingene får set dagens lys. Ella afviser ham og ønsker ikke at være sammen med ham længere. Men følelserne og hjertet vil noget andet. Og de ender med at finde vejen tilbage til hinanden igen. Lige indtil et mord truer med at skille dem fra hinanden da Reed bliver mistænkt for at være den skyldige. Et mord der vil afsløre flere hemmeligheder og true hele deres familie. Og pludselig dukker en person op som burde være død - et familiemedlem. En person der vælter alt for Ella og som gør alt hvad der er i hans magt for at holde Ella og Reed fra hinanden.
Hvad er det der sker? Hvem er morderen? Kan Ella nå at finde frem til sandheden før Reed giver op og giver efter for presset? Kan de redde deres forhold, deres familie, deres fremtid?
Jeg må så sandelig sige at dette er en hæsblæsende historie. Det hele foregår i et tidsrum på ca tre måneder, og jeg må sige at det har gjort virkelig stort indtryk på mig. Der var ikke ét tidspunkt i disse bøger hvor jeg kedede mig eller tænkte at jeg ikke gad læse mere. Jeg har siddet som på nåle igennem alle tre bøger og slutningen er fantastisk. Jeg havde gættet morderen, men man bliver alligevel holdt lige til kanten indtil slut.
Serien "Royals" er en virkelig skøn og spændingsfyldt læsning, og jeg vil varmt anbefale jer at prøve at læse den. Der er som sagt en masse spænding, følelser, kærlighed og en god portion erotik.
Min Goodreads rating:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)