Anmeldelse af "Den tavse enke" af Sara Blædel - Louise Rick er tilbage!

Reklame for Politikens Forlag og forfatter Sara Blædel - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Da jeg for et par år siden så at Sara Blædel havde skrevet at hun var igang med en ny bog i serien om "Louise Rick" så blev jeg både glad og irriteret. Glad fordi jeg elsker hendes bøger og irriteret fordi jeg troede at serien var slut og at jeg havde fået den læst færdig. Men jeg ønskede mig så den næste bog i rækken til Jul sidste år og fik den heldigvis. (I kan læse anmeldelsen her) Og i år var hun så klar med endnu en bog i serien og åhhhh den kunne jeg da ikke lade gå min næse forbi. Heldigvis var Politikens Forlag så fantastiske at de ville sende "Den tavse enke" min vej så jeg kunne få den læst og anmeldt her på bloggen. Og jeg er dem virkelig taknemmelig.

Nu har jeg så fået den læst og er klar med en anmeldelse til jer. ;) Here you go!

Louise Rick er tilbage i sit nye arbejde som leder af den nyoprettede Rejseenhed, P13, men aftalen med hendes chef ser ikke ud til at blive overholdt. Hun får ikke nogle af de folk hun er blevet lovet, men derimod fremmede fra forskellige steder i landet. Det giver ingen mening! Men det er der ikke tid til at rase ud over. Hun har fået en sag som kræver at hun tager afsted med det samme.

Fyns Politi har brug for hjælp i en drabssag og det er nu den nye Rejseenhed der har fået til opgave at finde ud af hvad der er sket og hvem den skyldige er. Derfor tager Louise til Tåsinge hvor hun skal møde sine nye kollegaer. Og se gerningsstedet. En kvindelig kroejer er blevet dræbt men det lader ikke til at der er nogle vidner. Og ingen oplagte mistænkte. Men der er noget der ikke giver mening. Gemt væk på førstesalen finder de et lille værelse. Et værelse hvor en lille dreng tydeligvis har boet. Men kroejeren og hendes afdøde mand havde ingen børn. Så hvem er denne dreng? Og hvor er han henne nu? Er han også blevet dræbt?

Et forsvundet barn betyder at hun bliver nødt til at kontakte sin eks. Ikke ligefrem noget hun ser frem til, men han er den bedste og ansat i Eftersøgningsafdelingen. Så hun har brug for hans hjælp. Det samme gælder hendes veninde Camilla Lind. Hun har brug for hendes råd og at hun finder frem til nogle oplysninger som Louise skal bruge for at finde morderen. Men Camilla virker ikke specielt interesseret til at starte med. Men det ændrer sig hurtigt da hun får læst lidt op på det der muligvis har ledt op til denne grimme handling.

Louise og Camilla har hver deres indgangsvinkel på det der er sket på Tåsinge. To forskellige hændelser der til at starte med ikke lader til at have noget med hinanden at gøre, men langsomt går det op for dem at der alligevel er en rød tråd. Flere personer - der ikke virker til at kende hinanden - er bundet sammen i et grimt net som har bragt sorg, ulykke og ondskab med sig og er nu mundet ud i mere end en kvindes død. Og drengen er en vigtig brik i at kunne løse denne skrækkelige sag.

Men kan de finde ham? Kan de forhindre at flere dør? Og kan de finde frem til sandheden i alle de ting der har ført dem til Sydfyn?

She did it again! Endnu en fantastisk bog i serien "Louise Rick" og det blev lige lidt mere spændende og "feeling like home" da historien foregår på Sydfyn. Faaborg bliver endda nævnt! Der kom et lille hvin fra mig da jeg nåede til den sætning. Så det synes jeg var lidt ekstra hyggeligt. Men nu er det jo selve historien det skal handle om.

Der er mange bolde i luften i denne bog, men jeg elsker det! Det er som et puzzlespil der langsomt bliver bygget og man lidt efter lidt kan flette det hele sammen og begynde at se hvad der vil ske. Men der er også rigtig mange overraskelser som vælter en ned af stolen. Ting man ikke havde set komme men som giver så fed en detalje og spænding i historien. Kan I fornemme at jeg var glad for denne bog? :P Jep. Det var jeg. Hold nu op hvor har jeg nydt den. Og jeg håber satme at der kommer mere. Jeg ved godt at serien må slutte på et tidspunkt, men nu er jeg blevet så hooked på mere at jeg bare håber at Sara kommer med flere mysterier og sager til Louise Rick og Camilla Lind. ;)

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)