Jeg troede at jeg havde fået anmeldt de forrige bøger i
"Louise Rick"-serien her på bloggen, men det lader ikke til at jeg nogensinde fik det gjort. Men jeg elsker den serie, så da jeg så Sara Blædel skrive om, at hun var igang med den næste i rækken, så var jeg 100% sikker på at jeg skulle have den til samlingen også. Og derfor kom
"Pigen under træet" på ønskelisten her til Jul og sørme så om ikke jeg var så heldig at få den. Og ved I hvad? Hun er vist allerede igang med den næste!!! Åhhh Sara! Jeg har snart ikke mere plads i bogreolen! *Hahahah* Men der
SKAL findes plads til flere.
Men imens vi venter på at den bliver skrevet færdig og udgivet, så lad og kigge lidt nærmere på
"Pigen under træet", som jeg nu har fået læst færdig og er klar til at anmelde. :)
Louise Rick har taget orlov fra jobbet i Drabsafdelingen da hun står til at skulle skifte stilling. Men den flere måneder lange jordomrejse er ikke helt gået efter planen. Der er knas i forholdet. Og da hun bliver kaldt hjem før tid tager hun hjem alene. Men det er der ikke tid til at være trist over. Nu skal der sættes alt ind for at finde ud af hvorfor hendes bror har forsøgt at begå selvmord. Det viser sig hurtigt at det er fordi hans kæreste, Trine, har forladt ham og børnene igen. Og det kan han ikke leve med at skulle igennem igen. Men har hun nu også forladt dem? Trines mobil, pung og andre vigtige ting befinder sig stadig i hjemmet. Det virker meget mærkeligt.
Samtidig er veninden, Camilla Lind, tilbage på kriminalredaktionen og er i fuld gang med at undersøge ny info om en gammel sag der er dukket op. En ung piges lig er blevet fundet. En pige som forsvandt tilbage i 1995 da hun var på en lejrskoletur på Bornholm. Alle troede at hun var stukket af, men hun er nu blevet fundet gemt væk inde i en klippesprække hvor hun blev lukket inde da et stort træ væltede ned over åbningen. Men hvad skete der med Susan? Hvorfor gemte hun sig derinde? Hvem gemte hun sig for? Det vil Camilla finde ud af.
Louise er også kommet på sagen. For hun vil finde ud af hvorfor Trine er forsvundet og om det har en sammenhæng med den gamle forsvindings sag. Trine gik nemlig i klasse med Susan. De var en lille gruppe af piger som holdt sammen. En gruppe piger som en efter en forsvinder sporløst eller findes døde. Hvad er det der sker? Er gerningsmanden kommet tilbage for at lukke munden på pigerne? Eller er der noget de ikke har været ærlige om? Louise og Camilla sætter alle kræfter ind for at finde svar og det de finder ud af er skræmmende.
Åhh hvor jeg dog elsker Saras måde at skrive på, og denne krimi var også helt fantastisk. Jeg blev holdt til ilden hele tiden og der dukkede hele tiden ny info op som gjorde historien super spændende. Man tror at man har gættet sig frem til gerningsmanden, men vupti! Ind fra sidelinjen kommer der en information der pludselig ændrer på alt. Elsker sådanne overraskelser. Det er dét som får en til at blive ved med at læse. Også selvom det er langt over midnat. For man
SKAL bare lige have de sidste kapitler med. *Haha* Jeg glæder mig meget til den næste bog i rækken. :)
Min Goodreads rating:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)