#BlogXMas: Julebøgerne i år

Bøgerne er vundet i en konkurrence
Jeg havde egentlig planlagt at læse nogle bøger fra min Julebogs-hylde i denne måned - jeg har stadig 9 Julebøger jeg endnu ikke har fået læst på den - men så vandt jeg overraskende en konkurrence på Instagram i sidste måned. Jeg havde vundet tre Julebøger af Jenny Colgan igennem forlaget Cicero og I kan tro at jeg blev glad. Det var midt i de dårlige nyheder fra hospitalet, så det hjalp lidt på det triste humør. Og jeg har virkelig længe - flere år faktisk - gerne ville læse nogle af hendes bøger, og nu har jeg endelig få chancen. Og så er det endda Julebøger! Det kunne ikke have været sket på et mere perfekt tidspunkt. Så det bliver altså de tre bøger jeg tager frem i denne måned.

De tre bøger jeg vandt er følgende:

"Jul i det lille bageri på strandpromenaden" - Denne bog er en del af en serie om det lille bageri på strandpromenaden. Der er vist 4 bøger i den serie indtil videre. Men jeg håber virkelig at man kan læse denne uden at have læst de andre først. Selvom jeg virkelig er dårlig til at acceptere ikke at have de andre bøger fra en serie når jeg skal igang med en bog. :P Jeg vil have dem alle!

"Rosie Hopkins' søde jul" - Denne bog er også en del af en serie, men denne serie handler om en slikbutik. Der er tre bøger hvis ikke jeg tager helt fejl i denne serie, og igen så håber jeg at denne kan læses uden at have læst de andre og ikke går glip af noget vigtigt.

"Jul på den lille skotske ø" - Denne bog er - igen igen - også en del af en serie - på 4 bøger. Denne serie foregår på en lille Skotsk ø. Altså ikke i en bestemt butik, så det gør den lidt anderledes. Tror jeg i hvert fald. ;) Men jeg er spændt på at få den læst. Selvom jeg her også gerne ville læse de andre, men selvfølgelig kun har denne.

Jeg ved ikke om jeg får læst dem alle tre denne Jul, men jeg håber da at få læst et par stykker. Måske læser jeg også en af de 9 bøger fra min Julebogs-hylde, men nu må vi se. Jeg glæder mig i hvert fald til at tage fat på disse. Også selvom det stritter på mig når jeg ved at der er flere bøger i alle tre serier. Men hvis jeg bliver rigtig glad for dem, så kan det jo være at jeg skal på jagt efter de andre. ;)

Hvilke Julebøger skal I læse her i December?


Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)