Hvis I så mit Efterårs-skilt, så kunne I læse at jeg har været ret misundelig på Amerikanerne når det kommer til deres fine sæson-skilte, og deres Jule-skilte er virkelig også fede! Men de sælges ikke herhjemme, så man må jo prøve at lave nogen selv. Desværre ligger jeg ikke inde med de rette materialer og et godt værksted, så jeg har måtte finde en anden løsning. Jeg måtte bruge hvad jeg havde iblandt mine egne materialer og hvad jeg ellers kunne støve op. :P
Jeg fandt noget pap jeg kunne bruge iblandt det jeg skulle have smidt ud, men da det var et lille stykke, så kunne det kun blive et lille skilt. Men det er bedre end ingenting. ;) Og så havde jeg også en lille rest folie med træ-look som jeg kunne bruge, så nu behøvede jeg ikke selv at male et træ-look. Fantastisk! Derudover skulle jeg bruge følgende ting: Et stykke papir, en saks, en blyant, skalpel, skæreunderlag, snor, pensel, maling og noget at lave et hul med.
Jeg klippede den ønskede form ud i pap og tilføjede folie bagefter. Mit Efterårs-skilt endte med at blive et lidt firkantet et, så jeg ville gerne lave dette rundt. Nu skulle der laves en skabelon til motivet. Jeg skitsede det op på et stykke papir og så skar jeg tingene ud med min skalpel. På den måde kunne jeg tegne motivet over på skiltet med en blyant eller kuglepen. Og så skulle mine streger bare males og fyldes ud.
Jeg har igen holdt mig til meget neutrale farver, men man kan selvfølgelig gå lige så meget amok som man ønsker. Men jeg ville gerne holde teksten til sort og så skulle min træer være grønne og det samme med min mistelten i bunden - tilføjet hvide bær selvfølgelig.
Efter jeg fik ordnet de sidste små detaljer på skiltet, så var det sidste step at lave et par huller til en snor og voíla! Skiltet er nu færdigt. ;) Og jeg er super tilfreds med resultatet.
Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)