Reklame for forlaget Krabat og forfatter Juliana Alicja Zink - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg må indrømme at det der først tiltrak min opmærksomhed med denne bog var forsiden. For wow altså! Den er så meget lige noget for mig. Men da jeg så læste bagsideteksten, så blev jeg også nysgerrig på selve historien. Og da
Forlaget Krabat tilbød at sende mig den til anmeldelse sprang jeg straks til og sagde ja tak. Det er Julianas debut roman og starten på en ny dansk fantasy serie såå.... og hun er en fellow boganmelder på instagram! Så selvfølgelig skulle jeg da læse og anmelde den. Og det lyder som en super spændende serie. Men kunne første bog så leve op til mine forventninger?
Lad os finde ud af det. Her kommer min anmeldelse af
"Jagten på Rubinringen" fra serien
"Lucius Wing". ;)

Dagen hvor Lucius Wing fylder 14 år begynder han at lægge mærke til hvor mærkeligt hans forældre opfører sig. Hans mor virker nervøs og hans far virker mere fæl i humøret og mørk. Og da hans mor pludselig forsvinder og efterlader ham en mystisk ring i en skjult gave, er det tæt på at knække Lucius. Hvad han troede skulle blive en god dag er nu blevet den mørkeste i hans liv. Hvorfor ville hun forlade ham? Og hvorfor virker hans far ikke til at være ked af det? Hvorfor virker han.... glad? Især da hans mor erklæres død og hendes begravelse viser sig at være til alt andet end til ære for hende. I stedet virker hans far til at ville fejre noget. Og Lucius er åbenbart midtpunktet. Hans far siger nogle mærkelige ting og taler grimt om hans mor. Lucius mærker vreden vokse. Men det er ikke det eneste. Hans ryg brænder. Og hvad der foregår deromme lader til at gøre hans far rasende. Alt går så stærkt. Hans far angriber og Lucius forsøger at forsvare sig selv. Og det han ser inden alt bliver sort skræmmer ham.
Lucius vågner op i en helt anden virkelighed end den han kommer fra. Uden sin mors ring. Og nu med vinger! Og han får fortalt at han skal starte på en magisk skole kaldet Pennala Akademi hvor han skal lære at... bruge magi? Han er forvirret og hans verden er i ruiner. Han lærer om en ældgammel krig som stadig truer i mørket. Han lærer om den forsvundne dronning af fjervingerne som alle mindes hvert år. Og om den onde mørke konge af lædervingerne som er deres største fjende. Han ved ikke hvad han skal gøre med al den information og han føler sig ikke velkommen. Især ikke da han finder ud af hvem hans far virkelig er. Og at alle hader Lucius fordi han ligner ham.
Lucuis finder til trods for hadet og modstand et par venner og han får ved et uheld trukket en menneskepige ind i deres verden. Han indser at han måske alligevel hører hjemme iblandt de andre. Og sammen vil de prøve at finde Lucius' ring. Men alt er dækket af hemmeligheder og bedrag som langsomt bliver afsløret og Lucius opdager at hans forældre aldrig har været dem han troede de var. Og at han nu står midt i en krig som kun han kan ændre på. Men han er jo bare en ung dreng! Hvad kan han gøre? Og hvem kan han stole på? Er han virkelig så stærk som de alle påstår? Eller vil han skuffe dem alle og bringe dem i fare?

Dette er en utroligt spændende dansk debut fantasy roman, som er første bog i en serie fuld af magi, magtkampe, animaer, fjervinger, lædervinger, farlige væsner, krig og mørke hemmeligheder. Dette er starten på en - tror jeg - virkelig fantastisk serie og jeg har på fornemmelsen at vi bliver forkælet med flere forskellige lækkerier i de kommende bøger. Der er få hints i den første bog og det bliver spændende at følge vores hovedperson, hans venner og den personlige udvikling vi bliver vidner til. Især én detalje vil jeg vente spændt på og krydse fingre for vil udvikle sig til... noget der vil få ens hjerte til at smelte. ;)
Juliana du har skrevet en helt igennem fantastisk historie og jeg er er allerede klar på den næste bog. Jeg elsker allerede Lucius og hans venner - især ræven Barny! Åhhh mit ræve-elskende hjerte skreg muligvis en smule da jeg læste om ham og fandt ud af at han er en del af historien nu. Det gør mig glad. :D
Min Goodreads rating:
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)