Shampoo & Balsam - Jeg har prøvet rigtig mange forskellige, men dem der har overrasket mig mest og gjort min hår lækrest er Dove Hair Therapy Damage Solutions Color Care. Håret bliver så dejligt blødt og så dufter det bare helt fantastisk! De er ikke helt billige, men når de er på tilbud, så køber jeg det gerne.
Foundation - Jeg har haft én favorit foundation igennem hele 2014, og desværre er det en som ikke længere er til at få fat i. Det er min Manhattan Clearface Natural Mat Makeup nr. 70 Vanilla. Den er hverken fedtet eller tyk og det er noget jeg sætter stor pris på. Den dækker så heller ikke helt, men den har været fin imens min psoriasis ikke var så slem. Så nu hvor den længere ikke kan fås, er jeg igen igen (for 117 gang) på udkig efter en som ikke er for fedtet og som kan sammen med min psoriasis.
Læbepromade - Det ville have været oplagt at sige dem fra Baby Lips, men det er ikke dem jeg har brugt mest og som jeg har været mest glad for igennem 2014. Det har derimod været min Hydro Care fra Labello. Den er uden duft og farve og læberne bliver super bløde af den.
Frisure - Krøller! Og krøller i massevis! :D Når jeg har haft tid til det, så har jeg virkelig elsket at lave krøller på mig selv. Det får mit hår til at virke så tykt og lækkert og så er krøller altså bare fine!
Glitter - Ja.. Jeg er jo en glitter pige, så jeg kan ikke helt sige at 2014 har været uden det. Jeg har derimod brugt rigtig meget glimmer i makeuppen i 2014. Måske ikke sådan voldsomt, men det har da været brugt som eyeliner eller som en mindre detalje. Elsker det og synes det er så fint.
Duft - Jeg har brugt mange forskellige dufte i løbet af 2014, men min absolutte favorit - og en som jeg ikke har brugt så meget desværre da den er svær at finde - er Cat Deluxe af Naomi Campbell. Den har været min favorit i mange år, og den er stadig rigtig god på mig. Og takket være en tweep, så fik jeg endnu en i år. :D
Læbestift - Jeg har egentlig ikke gået ret meget med læbestift i hele 2014, men når jeg har gjort det, så har det været en meget neutral farve med en smule shimmer i, og det har været den på billedet som er fra Yves Rocher. Det er en gammel sag, men den er rigtig fin. Den er af mærket Couleurs Nature og har nr. 05. Er ret sikker på at man ikke kan få den længere, men de har jo også andre skønne læbestifter derinde.
Hårolie - Ååhhh jeg elsker hårolier, og den jeg har været mest glad for i 2014 er min Keune So Pure Moroccan Argan Hårolie som dufter helt igennem FANTASTISK!
Desværre har jeg brugt den så meget i 2014, at jeg ikke har vildt meget tilbage i den, og derfor bruger jeg den nu her kun til specielle begivenheder. Vil SÅ gerne have en ny hjem, men den koster 148,- så det bliver ikke lige nu her. Desværre.
Øjenskygger - Her har jeg ikke én favorit, men har valgt at vælge et mærke. Og her ligger GOSH helt sikkert i toppen. Jeg har altid været rigtig glad for det brand, og det gælder stort set alle deres ting. Deres øjenskygger bruger jeg stort set altid og kan varmt anbefale dem til alle jer derude. :D Det er billigt, men kvaliteten er helt i top.
Ansigtsmaske - Jeg ELSKER ansigtsmasker, og der har været en især som jeg har brugt meget i 2014. Der er her tale om den ret så omtalte Blackhead Killer Mask. Jeg elsker den og huden bliver bare så skøn bagefter, og så river den de der irriterende små hår med op også, og det synes jeg er ret så lækkert. Så jer der ikke er totalt ømskindet, kan jeg klart anbefale denne til.
Eyeliner/Khol - Der har jeg faktisk kun en, som har været min favorit igennem mange år. Der er her tale om min Lancôme Le Crayon Khôl Waterproof Eyeliner. Dette er én af de ting som jeg må betale en hel del for, men det er også kun fordi jeg er så glad for den som jeg er. Jeg har endnu ikke fundet en, som jeg synes er lige så god eller bedre til billigere penge, så så længe jeg kan få fingrene i denne, så er det den jeg holder mig til.
Makeup Børster - Her er ELF helt klart mit foretrukket mærke. Jo bevares der findes nogle langt bedre i dyre mærker, men nu er jeg ikke født med en guldske i røven, så jeg må finde billigere alternativer, og der må jeg sige at ELF er helt eminent. Jeg har efterhånden en hel del af dem, og det er faktisk kun dem jeg bruger, med et par enkelte undtagelser som også er nogle ret så billige nogen af slagsen. Og ELF har lidt af det hele, så man kan nemt og billigt så samlet sig et rigtig godt sæt.
Translate posts in the bottom of my site
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)