Lørdags Læsning

I dag skal jeg hygge med min bog og noget stille baggrundsmusik. Jeg har en lidt off-dag, og derfor har jeg valgt at lukke mig selv lidt inde og bare slappe af. Jeg har nemlig alt for mange bange anelser og alt for mange tanker der bare hvirvler rundt i hovedet på mig. Og for at lukke dem ude, er det eneste der virker, at sætte mig til at læse. Men for at få omverdenen lukket helt ude, så jeg ikke bliver forstyrret, så skal jeg have stille musik i ørerne. Det er der nogen der slet ikke kan med, da de siger de så ikke kan koncentrere sig om at læse, men for mig hjælper det mod de forstyrrelser man kan få af omgivelserne.

Så jeg har fundet min iPod frem og mine nye hovedtelefoner, som er perfekte til mine øregange. Jeg kan slet ikke med de der store earbuds. Jeg får ondt i ørerne fordi de strammer i mine smalle øregange og det er slet ikke til at holde ud. Så jeg er glad for at jeg har fundet disse og at de har vist sig at være så gode. :D Jeg vil lukke ned og læne mig tilbage i det bløde og læse løs. :) Håber at jeg bliver færdig med denne bog i weekenden. Ikke at jeg er klar til at historien skal slutte, men mere for at se hvordan den ender. Samt at jeg også gerne vil igang med nogle af de andre mange bøger jeg vil nå at læse i år.

Så... Jeg forsvinder lige i et par timer. :D

Translate posts in the bottom of my site

2 kommentarer:

  1. Jeg lærte faktisk for nogle måneder siden, at det er godt med stille eller instrumentel musik, da det blokerer flere sanseindtryk :) For hvis man hører musik med tekst og læser samtidig, så bruger hjernen dobbelt så meget tid på at sortere indtrykkene fra det :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)