Derudover så sidder jeg og planlægger min næste uge. Jeg er så glad for at have en kalender der viser hele ugen på 2 sider, da det gør det hele mere overskueligt. Det betyder dog også at der ikke er plads til at skrive så meget, men så er det godt med post-its. Og dem bruger jeg altså en del.
Men som sagt, så er jeg igang med at planlægge den kommende uge. Jeg har faktisk en del jeg skal nå, men håber det ikke bliver for meget. Torsdag frygter jeg lidt, da jeg skal til lægen. Blodprøven frygter jeg som sådan ikke, men det er mere samtalen med min læge der vækker lidt angst i mig. Jeg skal nemlig snakke med hende om det psykiske. Jeg har ikke fået det bedre, og efter mit knæk mellem jul og nytår, er det kun gået nedad. Så jeg skal have snakket med hende om, at vi skal finde på noget andet og mere effektivt inden jeg kan komme igang med skole osv igen. Er bange for at der ikke bliver gjort noget, og at jeg igen kun kan gennemføre tingene halvt og skabe flere fiaskoer for mig selv. For kommunen vil gerne have mig igang, og det vil jeg også rigtig gerne, men... så længe psyken har det som den har det og min angst og aggression er så voldsom, så ved jeg med mig selv, at jeg kun vil blive mere ødelagt hvis jeg skal tvinges videre. Og jeg er så sur og irriteret over at have angst og aggression. Det ødelægger så meget for mig. Og det gør at min psoriasis blomstre som en i helved til trods for at jeg er godt igang med behandling for det. Det er bare én stor ond cirkel jeg ikke kan slås min vej ud af. Øv altså.
MEN! Jeg vil ikke tænke på det nu. Nu vil jeg nyde min film og bare slappe lidt af i det der er tilbage af weekenden. Håber I har haft en skøn en af slagsen. :D
Translate posts in the bottom of my site
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)