Nyt køb - OBH Smoothie Blender

Jeg har, lige siden jeg flyttede hjemmefra, ønsket mig en rigtig smoothie blender, men jeg har kun haft alm. blendere, og det er altså ikke helt det samme. Jo den blender da fint frugter osv, men det skaber bare så meget opvask. Og det kan altså nemt være årsagen til at man opgiver lidt. Men jeg elsker jo smoothies og jeg drikker dem især meget om sommeren, men.... ARGH! Den dumme opvask! Så jeg har i 1½ år ikke rigtig lavet nogen, men den tid er ovre. :D For se lige hvad jeg købte i dag!

Jeg er langt om længe kommet i besiddelse af en smoothie blender, og jeg havde langt om længe lidt penge til det. Jeg havde sparet på en masse områder i Januar måned, fordi jeg vidste, at jeg skulle på sygehuset her i morgen. Og det betyder nemlig at jeg skal ind til Odense og hygge lidt sammen med Jeanette bagefter, og så er det rart med lidt penge på lommen, da vi gerne vil have lidt at spise og kigge lidt på butikker. :D Godt nok betyder det nu, at der ikke er så meget at bruge af i morgen, men jeg har da fået noget lækkert ud af det trods alt. Så jeg overlever nok. Er i hvert fald super glad for mit køb.

Som sagt, så er der minimalt med opvask ved brug af sådan en her. Der følger to blenderflasker med, samt en knivdel og selve motordelen. Knivdelen sættes på som låg på den flaske du fylder din brugt i, og så sætter du motordelen til strøm. Når du så sætter flasken ned i motoren og spænder den fast går blenderen straks igang. Super smart! Og så er det jo kun knivdelen og selve flasken der skal vaskes op. :D Lækkert! Ja jeg er altså fan.

Købte den i Føtex til 299 kr - normalprisen lå på 449 kr. 300 kr er mange penge for mig, men... nu har jeg ønsket mig sådan en her i 10 år, så nu skulle det altså være. Blev bare nødt til det. :D


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)