Den første ting er en tandpasta. Jeg har brugt denne Oral-B Pro-Expert i et stykke tid nu, og er virkelig glad for den. Elsker at der er exfolierende gryn i den. Tænderne bliver super glatte og lækre efter brug. Dog skal jeg bruge en anden i Marts måned, da jeg ikke vil overdrive brugen af denne, og har snart brugt den i 2 måneder. Så går over til en anden for en periode. Men denne er altså min absolutte favorit.
Det næste er de skønne naturlige falske vipper jeg købte på eBay for noget tid siden. Jeg har brugt dem et par gange og jeg er virkelig imponeret over dem. De koster tæt på ingenting, og de er bare så fine og naturlige, og får man dem sat rigtigt, så ligger man slet ikke mærke til at man har dem på.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at der også er bøger på min liste denne måned. Og her er det "Fifty Shades"-serien der er min favorit når det kommer til bøger. Jeg fik dem læst inden jeg så filmen i går, og jeg må sige at jeg er glad for at jeg fik dem læst så hurtigt. Dog synes jeg bare at det er en skam at Mr. Grey i filmen skal være en ny skuespiller i 2'eren, da hans kone er møg jaloux - selvom hun selv er skuespiller og har "sex" med andre skuespillere. Synes det er totalt latterligt. Jamie Dornan kunne få SÅ stor succes, og så skal den gimpe ødelægge det. Og det ødelægger det også for os der vil se filmene. Det er så træls når skuespillerne pludselig skal skiftes ud.
Jeg har også været rigtig glad for min mobil-taske-ting. Jeg havde jo ledt længe efter sådan en som kunne passe til en HTC One og nu har jeg langt om længe fået mig en. Og jeg bruger den hver gang jeg skal hjemmefra. Har gerne et par kort med også, så det er faktisk kun den og mine nøgler jeg har med mig. Super nemt. Så den er jeg virkelig glad for.
Og nu hvor vi har gang i mobilen, så er jeg også blevet super glad for dette cover, som også er købt på eBay. Det er et super tyndt et af slagsen og så er det sådan lidt matteret. Altså ikke helt blankt eller gennemsigtigt. Og min lille ræv pynter rigtig fint indenunder. :D
En app som jeg også har brugt flittigt i denne måned er den der hedder "Afterlight". Perfekt app til Instagram-brugeren der gerne vil redigere lidt billeder inden de deles, og selvfølgelig også have muligheden for at klippe lidt i dem og få en fin hvid kant omkring. Jeg elsker den app, og synes klart den er de 6 kr værd.
Den næste ting er helt klart min Smoothie Blender. Åhhhh hvor er jeg dog glad for at jeg valgte at investere i den. Jeg har fået drukket en masse forfriskende smoothies og det er altså super nemt og super praktisk. Elsker elsker elsker den!
En anden ting som jeg også har brugt meget i denne måned, er min EOS håndcreme med duft af agurk. Duften er ret kraftig lige i det man tager den på, men så snart den er trukket ind i huden, så er duften behagelig. Og ens hænder bliver altså også bare lækre og bløde.
Sidste ting på denne måneds favorit-liste er parfumerne jeg har fra CoolCos. Jeg har desværre kun to af dem, men jeg må sige at jeg er blevet ret glad for dem. Har den der hedder Natural og den der hedder Seductive. To meget forskellige dufte, og jeg håber at jeg en dag får fingrene i de andre også.
Translate posts in the bottom of my blog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)