Alt for mange timer forsvandt i dag

Føler virkelig ikke at jeg når noget i disse dage. Havde en afslappende morgen med et langt bad, og lidt hygge med prinsen inde i sengen inden jeg tog ned for at handle ind til aftensmaden. Der endte jeg så med at stå i en evighed og snakke. *Haha* Jeg ved ikke hvorfor det sker hver gang, men vi kan bare ikke gå direkte hjem når vi har været nede og handle. Vi skal jo lige have vendt og drejet hele verdenshistorien. :P Men ja der kom jeg ret sent hjem fra. Men det gjorde mig ikke det store, for det var stadig tidligt på dagen.

Gik så direkte igang med at forberede det jeg skulle bruge til aftensmaden. Mine personlige karbonader og noget salsa jeg gerne ville prøve at lave. Opdagede så at jeg ikke havde fået købt noget at stege med, så ringede til viceværten for at høre om de lå inde med noget. Det kom han så op med - gamle rare mand altså - og så endte vi jo også med at stå og snakke i et par timer. Aih men altså! Så nu var klokken jo pludselig blevet mange og jeg skulle igang med at lave aftensmaden.

Kender I det? At så lidt som det at stå og snakke med folk kan ende med at frarøve en for mange timer af ens dag? *Haha* Ellers er det nok også fordi de to jeg snakkede med i dag og jeg selv er ret gode til at knævre løs. :D Men sådan går det jo. Solen skinner stadig, så jeg håber at jeg kan nå at tage billeder af de ting jeg har planlagt, og at jeg så når at skrive lidt planlagte indlæg. :) Jeg vil smutte tilbage til maden. Det laver jo ikke sig selv i dag. Og så vil jeg se om ikke jeg kan komme igang med bogen I ser på billedet. Det er den fjerde i Karin Sommer-serien og dermed også den andensidste. :D Spændende!


Translate posts in the bottom of my blog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)